591971891

Tallet 952 er et minimumstal, idet mange matrikelnumre var opdelt i litra A, B, G eller D, på hvilke grundstykker, der var selvstændig bebyggelse og forskel­ lige ejere. Den nedenfor gjorte redegørelse for de afbrændte grundes ejerforhold samt de til opførelse af de nye bygninger knyttede problemer er foretaget med denne fortegnelse som udgangspunkt. Overalt, hvor intet andet er nævnt, er de angivne matrikelnumre fra matriklen i 1757. Allerede dagen efter at ilden var standset blev det bekendtgjort, at der ikke måtte bygges, førend der var udstedt nærmere kongelig resolution herom, og den følgende dag anmodedes Københavns magistrat om at indsende forslag til »hvad der skulle være at iagttages førend der begyndtes at opbygges på tomterne« til kancelliet.8 De to mænd, der fremfor nogen andre kom til at planlægge genopbygningen var som nævnt stadskonduktør, professor Rawert og stadsbygmester, professor Peter Meyn. Den 17. juni havde de de første planer klar »til et reguleret anlæg for den afbrændte del af staden«. Heri formuleredes programmet for genopbygnin­ gen, »Fatte vi den rette mening af den forelagte opgave, så skulle vi ved at ud­ kaste den generale plan, tænke os gaderne eller de opførende bygninger anlagde, så meget som muligt efter rette og lige linjer . . . en god kommunikation, samt at gaderne til byens brandsikkerhed bekomme tilstrækkelig bredde, og ved åbne pladser afsondre visse dele og strækninger, for derved at standse ildens ellers altfor hastige udvidelse, når den har grebet om sig i det store«. Forfatterne har åbenbart næret visse betænkeligheder allerede fra første øjeblik med hensyn til den mulige iværksættelse af deres radikale planer, eller i hvert fald kendt deres medborgeres sans for ejendomsrettens ukrænkelighed. De kunne ikke »undlade at anmærke en omstændighed, der vil møde ved en del grundes sløjfning, og andres indrykning, at nemlig en stor del af de angående grundejere, vil findes misfornøjede, måske endog uvillige til at forlade deres pladser«, hvorfor de fore­ slog, at man skulle anvise andre grunde i stedet for de, der ved de forestående ændringer ville blive udlagte.9 Den 25. juni forelå der, som omtalt ovenfor, en nøjagtig fortegnelse fra professor Rawerts hånd over hvilke dele af byen, der var brændt, med angivelse af grundenes størrelse etc., hvad der var den nødvendige forudsætning for at man kunne gå i gang med den praktisk løsning af den på­ tænkte revision af gadenettet og regulering af grundene. De væsentligste ændringer, Rawert og Meyn havde foreslået var, at en del smågader, bl. a. Hummergade, Dybensgade, Nellikestræde, Smedensgang, For­ tunstræde samt Store og Lille Kirkestræde helt skulle nedlægges, samtidig med at andre smågader blev udvidet og reguleret til en bredde af 18 å 20 alen, en meget stor forandring, da ikke så få gader kun var en halv snes alen brede. Hus­ blokken mellem Færgestræde og Højbrostræde skulle helt bortfalde, således at der her blev en åben plads. Desuden ønskede de, at rådhuset ikke skulle gen­ opføres på dets hidtidige plads, hvorved der ved sammenlægningen af Gammel- og Nytorv ville fremkomme endnu en åben plads. Alle de øvrige gader skulle

2*

19