591971891

Efter Københavns store brand i 1728 havde overlandbygmester Johan Cor­ nelius Krieger udarbejdet et sæt mønstertegninger, »Berechnungen und Desseins auf 3 differente grundgemauerte Gebaude«, der blev bestemmende for mange københavnske borgerhuse i de følgende år, og helt til vor tid har disse såkaldte »ildebrandshuse«, der omend med modifikationer opførtes efter Kriegers anvis­ ninger, været med til at give vor hovedstad dens særpræg.15 Men eksemplet fristede åbenbart ikke i 1795 til efterfølgelse. I hvert fald lod man det blive ved at fastsætte nøje regler for de nye bygninger, der skulle bygges i fremtidens Kø­ benhavn, og afholdt sig fra at udkaste mønstertegninger til disse. Rawert og Meyn foreslog i den føromtalte plan af 17. juni, at de nye huse skulle opføres i grund­ mur og med brækkede hjørner. Den 24. juni forelå rentekammerets resolution, og den 4. juli udstedtes »Placat angående de regler, som ved bygningers opførelse her i staden bliver at iagttage«.16 Af dens indhold er der især grund til at hæfte sig ved bestemmelsen om, at der overalt skulle bygges i grundmur til alle sider, og at hjørnerne, hvor husene mødtes i en spids vinkel skulle brækkes på mindst 5 alen, således at der kunne blive plads til et fag vinduer med piller. Husenes højde var afhængig af gadernes bredde, således at intet hus i gader på 18 alens bredde måtte være mere end 18 alen højt foruden taget - så var det iøvrigt bygherren frit, hvor mange etager han ville have. I bredere gader derimod kunne der byg­ ges indtil 24 alens højde. Murene skulle være af en bestemt tykkelse og mindste pillebredde mellem vinduerne være 1 alen. Desuden indeholdt plakaten en række forskrifter, der dels skulle forebygge en eventuel ildsvåde og dels forhindre en opstået brand i at brede sig over et større område. Ikke mindst i begyndelsen var det af betydning at hævde, at byggeriet skulle ske i overensstemmelse med plakatens ordlyd, og for ikke at skabe tvivl om an­ svarets placering i tilfælde af overtrædelse af byggevedtægterne blev det den 9. september bekendtgjort, at bygherrer og bygmestre ville blive gjort indbyrdes ansvarlige for eventuelle opståede fejl eller mangler ved byggeriet. 14 dage se­ nere blev der dog, samtidig med at plakaten af 4. juli indskærpedes, foretaget nogle smålempelser med hensyn til højde og bredde af de brækkede hjørner, idet det tillodes at »brække« på 3 ^ alen, hvis husene mødtes i stumpe vinkler.17 Blandt de, der nød godt af de nye bestemmelser, allerede inden de var blevet offentligt bekendtgjorte, var Madam Sundorph, der fik tilladelse til at opføre sin bygning på hjørnet af Boldhusgade og Ved Stranden med en kvist ud mod ka­ nalen. Hun opnåede derimod ikke dispensation med hensyn til bredden på det brækkede hjørne.1 8 Det offentlige kendte heller ikke til undtagelse fra reglen af grundmur, selv når det gjaldt mindre bygninger i gårdene. I hvert fald måtte Madam Sundorph lade en sådan i mur- og bindingsværk opført bygning i sin gård nedrive. Problemerne omkring husenes højde opstod især i forbindelse med opførelse af hjørnehuse, hvor den ene længde af huset lå til gade, hvis bredde til­ lod en større højde end den tilstødende gades. Her viste byggemyndighederne sig meget principfaste, selvom der også her kendes eksempler på afvigelser fra

21