591971891

Byggemateria.ler og bygningshåndværkere

Så godt som alle, der på en eller anden måde var beskæftiget med byggeriet ef­ ter 1795, klagede over, at såvel byggematerialer som arbejdslønninger steg stærkt i disse år, selvom det ingen umiddelbar indflydelse syntes at have haft på tempoet for genopbygningen. Rawert kom i sin ovenfor citerede bog om forholdene efter ildebranden ind på dette problem, og undrede sig over, at det trods alt var mu­ ligt i løbet af så kort tid at få opført så stor en del af den nedbrændte by. Han er en af de få, der direkte anfører, hvor stor prisstigningen var. »Man betænke,« skriver han, »at 1000 flensborgermursten, som før branden købtes for 5 å 6 rdl. og derunder gaves 14 å 15 rdl. for, og endnu den dag i dag (1800) betales de med 9 å 10 rdl«. Samtidig med denne fordyrelse skete der en kvantitativ for­ ringelse af varerne, idet stenene blev mindre. Tømmermaterialerne var derimod ikke udsat for så kraftige prisstigninger som mursten og kalk. Saltholm kalk havde før kostet 12 rdl., nu måtte den betales med 20 rdl. pr. læst, medens den finere sort, Faxø kalk var steget fra 15 rdl. til mellem 24 og 25 rdl. pr. læst. Denne »dyrhed« på materialer bevirkede, at mange huse opførtes af »brokker, mur­ stumper med lidt kalk, omrørt med harpet grus.«1 Desværre lader det sig ikke udfra toldregnskaber e. 1 . fastslå, i hvor store mæng­ der byggematerialer blev ført til København, eller hvor meget der måtte betales derfor. For at lette indførslen blev det tilladt at bringe bygningsmateriel til byen udenom sten- og pramførerlauget, ligesom der blev foretaget forskellige toldlet­ telser, og uprivilegerede skibe fritoges for højere lastepenge, når de bragte de så nødvendige varer til byens genopførelse.2 Rygtet om Københavns brand havde hurtigt bredt sig til udlandets entrepre­ nante forretningsdrivende, der nu så deres fordel ved at bringe leverancer af de nødvendige bygningsmaterialer til København. Allerede den 2 1. juni kom der fra konsul Koustrup i Danzig et tilbud til den danske regering om at sælge et stort parti tømmer til opførelse af de afbrændte ejendomme. Salget skulle ske på den måde, at det var regeringen, der indkøbte alt det bygningstømmer, som skønnedes nødvendigt til løsningen af dette foretagende. Firmaet Koustrup & Co. fik imid­ lertid at vide, at Hans majestæt ikke kunne indlade sig på for egen regning at indkøbe disse varer til »private entrepriser « .3 Lige så hurtigt handlende var en købmand fra Memel, James Laurence Drake, der ved underretningen om kata­ strofen, der havde ramt den danske hovedstad, straks rejste hertil, og opsatte et overslag over en million fod bygningstømmer, som han tilbød at afhænde til den »kongelige højhed for den mest billige pris«.1 Heller ikke han fik positivt resul­ tat ud af sin henvendelse til den danske regering, der lige så lidt ønskede at ind­ lade sig på den handel »om adskillige bygningsmaterialers leverance«, som han­ delshuset Wilcken & Co. i Greifswald havde foreslået, men nøjedes med at vi­ deresende det til magistraten med bemærkning om, at priserne var meget høje.5

26