591971891

Steenbergs vedkommende, eller fra øltapper som C. Wittus og L. Blom.17 Der findes flere samlede opgørelser over, hvor mange håndværkere, der var beskæf­ tiget i København. Politiet udarbejdede årligt generaltabeller over laugene, lige­ som der i laugsarkiverne førtes lister over antallet af aktive medlemmer. Men intetsteds findes der en talrække, der dækker alle årene, hvor genopbygningen stod på, og dertil kommer yderligere, at tallene fra de forskellige opgørelser ikke er identiske, hvad der i høj grad gør det vanskeligt at give de absolutte tal for de håndværkssvende og -mestre, der arbejdede i København. Generelt kan man sige, at antallet af samtlige håndværkere steg kraftigt i de første år efter branden, og at langt den største stigning fandt sted indenfor murer- og tømmerfaget. Fra 1798 stagnerer tallene, og fra omkring 1800 er der en dalende tendens.18 Ligesom det var tilfældet med bygningsmaterialerne, mangler der også for ar­ bejdslønningernes vedkommende konkrete oplysninger. Hyppigst ser man i over­ slag og regninger på byggearbejder kun angivet, at det samlede murer-, tøm­ rer-, blytækker-, smede- og snedkerarbejde etc. vil komme til at koste eller har ko­ stet den og den sum. Resultatet af en gennemgang af magistratprotokoller, forskel­ lige bilag vedrørende forholdene efter branden, samt bygningskontorets og -admi­ nistrationens arkivalier, plus flere andre kildegrupper, bl. a. skifter, hvor der om­ end sporadisk nævnes nøjagtige time- og daglønninger for svende, håndlangere og drenge, synes stort set at blive, at arbejdslønnen er steget med op til 50 % . For tømrersvendenes vedkommende synes lønnen at være steget fra mellem 2 og 3 mark, medens murersvendenes dagløn, der omkring 1795 androg ca. 3 mark, i de følgende år gik op til 4 mark,19 den højeste dagløn som direkte figurerer i regninger o. 1., hvortil så yderligere kom »fritimer«, d. v. s. overarbejdstimer å 6 til 8 skilling. At arbejdsmarkedet forhold har været til gunst for arbej­ derne kan næppe betvivles. Det lykkedes dem i flere tilfælde at genneføre, at de betaltes timevis med 8 skilling eller efter akkord, istedet for dagløn, eller for­ langte 1J/2 dags betaling pr. dag.29 Selvom de af Rawert nævnte daglønninger på 9 til 10 mark ikke i regnskaber o. 1. ses at have været udbetalt til nogen håndværkssvend, så må man dog ikke udelukke muligheden af, at det er lykkedes mangen en dygtig og hurtig murer- eller tømrersvend ved akkordarbejde at komme op på den dobbelte dagløn. En vanskelighed ved bedømmelsen af, hvor store lønninger der blev givet, er, at det kun sjældent meddeles, hvorvidt arbejdet har været givet i akkord, og at denne formodentlig er inkalkuleret på andre poster, - udgifterne til materiale og arbejdsløn angives meget hyppigt under eet, både i overslag og i regninger - eller ydet som et særskilt tillæg i form af dusører og gratifikationer. Regnskaberne giver naturligvis heller ingen oplysning om, hvor­ vidt det har været nødvendigt at lade brændevinsflasken cirkulere til stadighed mellem de arbejdende. De ændrede forhold måtte naturligvis medføre, at de fle­ ste af de kontrakter, der var indgået om opførelse af bygninger eller reparationer af samme mellem det offentlige og forskellige af byens håndværksmestre, ikke kunne udføres i overensstemmelse med de i sin tid før 1795 trufne aftaler. Det

29