591971891

Finansieringen Når man beskæftiger sig med problemerne ved genopbygningen af en katastrofe­ ramt by, rejser sig naturligt spørgsmålet om, hvem der bygger den op, altså i første række hvorfra pengene kommer. Først efter at det praktiske grundlag var skabt med plakaten af 4. juli om ga­ dernes udvidelse og regulering og de nye byggeregler samt forordningen af 17. juli om branderstatningernes udbetaling var kommet, kunne de brandlidte hus­ ejere for alvor tænke på at gå i gang med at genopføre deres nedbrændte ejen­ domme. I langt de fleste af de brændte gader måtte grundejerne finde sig i, at deres tomter blev beskåret, når gaderne skulle gøres bredere eller rettes ud. Dette betød for mange af de mindre grundes ejere, at det, der blev tilbage, var for småt eller irregulært til at bebygge. Rawert og Meyn forudså ganske rigtigt, at det ville sætte »gemytterne hos en stor del i bevægelse« og fremkalde protester og ønsker om at blive fri for »at rykke ind«. Men skønt disse omfattende eksproprie­ ringer skete »på en tid, da frihed var i alles munde, og ethvert individ troede sig berettiget til at pokke og modsætte sig hver anordning, der sigtede til at røre noget af deres ejendom, var det endog som her til det almindelige bedste«, så gik det hele langt bedre, end man havde turdet vente, ligesom »dette virkelige indgreb i enkeltmands ejendom ikke nævntes eller påanktes i noget offentlig blad eller på noget sted, da man dog ellers ikke tav til nogen offentlig bestyrelse, der i ringeste måde opvakte misnøje.« Næppe uden spænding har man afventet, hvad der ville ske første gang, en grund, der skulle bebygges, måtte afgive et be­ tydeligt stykke til gadens udvidelse. Rawert, der i embeds medfør var mødt frem ved denne lejlighed, fandt mange af naboerne forsamlede som tilskuere, da han skulle anvise den nye gadelinje. Det hele kom imidlertid til at foregå værdigt og uden noget sammenstød eller kommentarer, således at »den mest trodsige stod der stum og målløs«. Som en reverens overfor det enevældige styre kan Rawert da også uddrage følgende lære af dette eksempel, at det »grangiveligen viser os, at når ikkun handlingerne fører præget af billighed og retfærd, da kan de souve- ræne myndigheder handle frit og vente trofast lydighed«. 1 En opgørelse over de afbrændte grundes ejerforhold i årene medens genop­ bygningen stod på er vedlagt som bilag II. Det ved en gennemgang af skøde­ protokollernes oplysninger om køb og salg af ejendomme tilvejebragte materiale falder i 4 grupper, idet man kan skelne mellem de grunde, hvor ejerne fra før branden selv genopbyggede deres nedbrændte huse og gårde, og de grunde, hvor ejerne benyttede lejligheden til at købe stykker af nabogrundene, hvor disse var blevet for små til at bebygge selvstændigt, eller hvor den hidtidige ejer af andre år­ sager solgte. Den tredie gruppe indeholder de grunde, der skiftede ejere uden at der skete nogen udvidelse af grunden, og den fjerde og sidste gruppe er de til­ fælde, hvor en ny ejer købte to eller flere grunde og lagde dem sammen for at

3 1

Made with FlippingBook flipbook maker