591971891

opføre een eller i enkelte tilfælde flere sammenstødende ejendomme. Af bilaget fremgår det, at henholdsvis 27 % , 1 8 % , 2 3 % , 31 % og 2 8% af grundene i de 5 afbrændte kvarterer, Strand, Øster, Snaren, Vester og Nørre, beholdt de hidtidige ejere. Resten skiftede enten ejere eller størrelse, eller begge dele. Når antallet af sammenlægninger varierede så stærkt fra kvarter til kvarter, skyldtes det, at de hyppigst fandt sted ved de mindre grunde, der for det meste lå dels i Øster kvarter omkring Nikolaj Kirke og dels i Nørre kvarter i gaderne op mod Volden. En stor del af grundene erhvervedes af murer- og tømmermestre, der enten endnu medens grunden var bebygget eller efter at have opført en ejendom for­ holdsvis hurtigt solgte videre. Af bilagene II og I II ses det, at det drejer sig om ca. en fjerdedel af samtlige afbrændte grunde, hvor bygmester og bygherre var forenet i samme person. Over 40 af byens murer- og tømmermestre var på den måde engageret dobbelt i byggeriet. Det er sædvanligvis de samme navne, der går igen fra kvarter til kvarter. Blandt disse foretagsomme bygmestre og byg­ herrer er der især grund til at fremhæve Andreas Hallander, Casp. Fr. Hollander, Philip Lange og Laurits Thrane - de to arbejdede som regel i fællesskab - older­ manden i murerlauget C. C. Mårtens, Johan Martin Quist og Anth. Christoffer Wilcken foruden Michael Bælckow, Christoffer Chrane, hofarkitekten Andreas Kirkerup og H. C. Ondrup. Bortset fra Philip Lange og Laurits Thrane var der kun sjældent tale om kompagniskab, selvom der kendes andre tilfælde, f. eks. murermester C. Jennerich og tømmermester J. C. Møller.2 Derimod har hver­ ken Rawert eller Meyn købt grunde eller på anden måde været engageret i byg­ geriet i den afbrændte del af byen. Deres stilling som embedsmænd og ledere af den praktiske side af genopbygningen har været dem til hindring derfor. I Skyde­ selskabet og borgerkorpsene samt brandvæsenet havde datidens murer- og tøm­ rermestre rig anledning til at drøfte de fælles problemer,3 men deres fællesskab ses sjældent at have strakt sig videre end til medlemsskab i de nævnte organisa­ tioner, der vel på mange måder har svaret til vor tids Rotary-klubber o. 1 . Der kendes derimod nok eksempler på, at en håndværksmester og en borger af et andet erhverv i fællesskab købte en grund og indgik den kontrakt, at den først­ nævnte forpligtede sig til at opføre en ejendom og siden mod opfyldelse af visse nærmere betingelser, ofte fremskaffelsen af en 1. prioritet, skulle overdrage det nyopførte hus til medejeren. I den første tid efter branden var det heller ikke usædvanligt, at den tidligere ejer ved salg af grunden til en murer- eller tømmer­ mester beholdt 1. prioriteten i grunden med rudera. Efterhånden som byggeriet skred frem slettedes denne prioritet, og en ny større 1. prioritet blev optaget i en af de »publikke stiftelser«, hvorefter ejendommen solgtes tilbage til den tidligere ejer, og håndværksmesteren blev da ofte 2. eller 3. prioritetshaver.4 Kun få, der ikke var håndværksmestre, det vil i dette tilfælde sige enten mu­ rer- eller tømmermestre, prøvede at drage fordel af byggesituationen. Et af de få eksempler er hørkræmmer Thomas Gjørup, der købte en række grunde langs

32