591971891

Vestervold fra Vestergade til Studiestræde, Nørre kvarter nr. 266-275, samt nogle enkelte andre grunde, alle i denne del af byen. Efterhånden som ejendommene stod færdige, solgte han dem igen. At Gjørup har tjent ved dette foretagende kan næppe betvivles, selvom hans eget skrift til sine efterkommerej hvor disse transaktioner omtales, er meget ydmygt i tonen og fyldt med smukke forklaringer på, hvorfor han påtog sig dette så utaknemmelige arbejde for almenvellets skyld. Samtiden har måske haft samme opfattelse af hørkræmmer Gjørups nyttige virke for byens genrejsning som han selv, i hvert fald opnåede han, som måske den eneste ikke-manufakturist eller fabrikant et lån på 5000 rdl. fra finans- kollegiet, der motiverede det med, at udelukkende hans driftighed i byggesagen havde gjort ham fortjent til denne gunst.5 I sit andragende til Kreditkassen for husejerne i København anførte han sine nærmere bevæggrunde for at bidrage til at byen blev genopført så hurtigt som muligt. Han nævnte således, at da de tomter, som han ejede på grund af gadernes udvidelser var blevet for små til at bebygge, måtte de forenes med naboens, hvoraf naturligt fulgte, at han enten måtte sælge eller købe af de andre. Disse var imidlertid folk, der ikke var i stand til »at bebygge deres egne eller endnu mindre købe andres grunde«. Den nid­ kære primus motor i Kreditkassen, Abraham Kali gav ham da også et pænt skudsmål, og anbefalede lånet.6 Lysestøber Jens Almind var derimod ikke så heldig med sine bestræbelser på at hjælpe til byens genopbygning gennem grundopkøb. Han ejede i forvejen flere ejendomme i byen og købte efter branden grundene på hjørnet af nu­ værende Dybensgade og Nikolajgade, Øster kvarter nr. 207, 208 og 209. »End­ skønt jeg heller ønskede for eftertiden at være befriet for at opføre flere bygnin­ ger end jeg allerede har,« skriver Almind til Kreditkassens direktion, »så nødes jeg på en vis måde dertil, da jeg endnu har nogle grunde liggende ubebyggede på hjørnet af Dybensgade og Skvaldergården, hvilke jeg engang har ladet stille til auktion for om muligt at sælge dem, og på denne måde blive fritaget for de besværligheder og store udgifter, som sammes bygning ville medføre,« men for­ gæves. Samtidig indsendte han tegning og overslag til bygningen af Andreas Kirkerup, men desværre er ingen af delene bevarede. Om det skyldtes, at lånet, forøvrigt i overensstemmelse med Kreditkassens praksis kun at låne til allerede forsikret byggeri, blev ham nægtet, eller andre nu ukendte årsager, måtte han i hvert fald i 1799 sælge de ubebyggede grunde til murermester Wilcken, der heller ikke fik meget glæde af dem, idet de blev solgt ved hans fallit i 1800.7 Priserne på grundene varierede efter hvor i den afbrændte del af byen de lå. Som tidligere nævnt i forbindelse med kommissionen til gadernes regulering var grundene billigst i gaderne op mod Volden, medens de dyreste strøg var Vim- melskaftet og Frederiksberggade, Vestergade, samt gaderne langs Kanalen. Me­ dens der af staden betaltes mellem 3 og 6 rdl. pr. kvadrat alen for inddragne grundstykker, var det kun yderst sjældent, at der af private blev givet over 4 rdl. pr. kvadrat alen. Det almindeligste var en pris omkring 2 rdl. Selvom der ikke

s

33