591971891

assurancen, omend der kendes enkelte eksempler på, at der ydedes lån på op til i oo % af denne. Selvom det var finansdeputeret Nicolaj Tetens, der tog initiativet til Kredit­ kassens oprettelse, så var det dog for samtiden Abraham Kali, der kom til at stå som den ledende i denne institution, og først en senere tid har påpeget, at det var Tetens og bogholder i kommercekollegiet Ole Pedersen Holm, fra hvem pla­ nerne udgik, og at Kali først kom til, efter at det teoretiske grundlag var skabt.14 Kreditkassen var fra starten nært knyttet til Brandforsikringen, et forhold der kommer klart til syne, når man ser, at der blandt Kreditkassens 3 første obliga­ tionskøbere og 5 garanter var ikke færre end 5 medlemmer af den reorganiserede direktion for Københavns Brandforsikring. Medens det har vist sig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde frem til enkeltpersoner eller grupper, der har investeret penge i byggeriet efter branden - når man ser bort fra murer- og tømrermestrenes opkøb af grunde - er det ganske givet, at der stod en stærk mand bag Kreditkassen for husejerne i København. Skønt det ikke var Abraham Kali, der var den ledende ved dens oprettelse, så var det dog ham, der muliggjorde dens start, idet han indskød de første 80.000 rdl. antagelig som repræsentant for en større kreds, og senere ialt overtog obligationer for 197.500 rdl. og derigennem meget hurtigt blev den, der ledede lånepolitikken som en af Kreditkassens 3 direktører.15 Abraham Kalis interesse for byggesagen havde imidlertid givet sig udslag længe før de første svage spirer til dannelsen af Kreditkassen så dagens lys.16 Fra efteråret 1795 optrådte han som en af Den dansk-norske Speciebanks største lånere, et forhold, der er så meget desto mere interessant, som han inden dette tidspunkt kun een gang havde optaget et lille lån i banken. Ved Speciebankens generalforsamling den 30. juli 1795 var det blevet vedtaget, at der for fremtiden kunne ydes lån mod sikkerhed i de af Brandforsikringen udstedte afregningsbeviser og annuiteter samt dets obligationer, idet der dog skulle svares fuld rente deraf.17 Gennem bankens kvartalsopgørelser kan man følge størrelsen af udlånene på brandkassebeviserne og annuiteterne. Ved årsskiftet 1795/96 var der ialt udlånt 14 .8 15 rdl. mod sikkerhed i oven­ nævnte panter, og deraf tegnede Kali sig som låntager for de 12.975. Et halvt år senere var det samlede udlån på disse panter 47.832 rdl., hvor Kali stod for de 20.900 rdl.18 Kali optog således meget store og kortfristede lån i Specieban­ ken, og stillede udelukkende Brandforsikringens beviser, annuiteter eller obliga­ tioner som sikkerhed. De største lån optog han imidlertid på et tidspunkt, da Kreditkassen var kommet igang, nemlig i august 1797, hvor han ialt lånte for 37.900 rdl.19 muligvis på Kreditkassens vegne for at skaffe likvid kapital til dens virksomhed. At Kali også i Speciebanken har virket som mellemmand synes sik­ kert, idet det af og til anførtes, på hvilke ejendomme Brandkassens afregnings­ beviser etc. var givet, samt at disse tildels var overdraget ham ved transport. Af dette må man slutte, at Kali for mange af de brandlidte har stået som man­ den, til hvem man kunne henvende sig om hjælp i form af rede penge mod at

37