591971891

stræde, mtr. nr. Nørre kvarter 1 68 (nu nedrevet). Huset ejedes af underopsyns­ mand ved brolæggerne J. Chr. Steglich, og tegningen (ikke bevaret) samt over­ slaget til forhuset blev udfærdiget af murermester C. Taubert. Hvorvidt de sti­ pulerede priser blev overholdt, vides ikke, men da Kreditkassen ydede lån 2 gange, og det i det andet låneandragende ikke er anført noget, der kunne tyde på, at forhuset har været dyrere end det først meddelte overslag, må man formode, at dette så nogenlunde dækker, hvad Steglich har måttet betale. Det færdigt op­ førte hus var et af de almindelige små, yderst enkle og beskedne huse, der navn­ lig blev bygget i dette kvarter. Facaden var 5 fag, og forhuset 4 etager højt, bag­ huset lidt lavere. Forhuset blev assureret for 4000 rdl. det øvrige for 900 rdl. -j- 200 rdl. ialt for 5.100 rdl. Overslaget, der består af 8 punkter: murerarbejde, tøm­ rerarbejde, snedkerarbejde, blytækkerarbejde, smedearbejde, glarmesterarbejde, malerarbejde, alle incl. materiale og arbejdsløn og transport, samt transport af grus etc., beløb sig til 4.500 rdl.32 Forskellen mellem overslaget og brandassu­ rancen var i dette tilfælde ca. 10 % . - For Nikolaj Kirkeskole er vi så heldige at have bevaret hele to overslag plus tegninger, der endnu findes, nemlig dels fra Andreas Kirkerup og dels fra tømrermester Kopp, hvor murermester H. C. Schmidt leverede tegningen. Den førstes overslag var på 6.581 rdl., medens det sidstnævnte var på 6.776 rdl. Skolens kuratel foretrak det billigste, d. v. s. Kirke- rups, hvilket blev antaget for 6.500 rdl., og af regnskaberne kan det erfares, at denne kontrakt overholdtes.33 Skolebygningen assureredes, efter at den var byg­ get helt færdig, i sept. 1796 for 6.800 rdl., altså ca. 4 % mere end udgifterne til dens opførelse. Vi har derfor udfra disse eksempler anledning til at tro, at bygge­ omkostningerne har svinget omkring det beløb, som Brandforsikringens vurderings- mænd takserede en ejendom til; snart har de været lidt højere, snart lidt lavere. De nyopførte bygningers samlede assurancesum viser altså den omtrentlige størrelse af investeringen i byggeriet. I 1800 var denne omkring 8)/2 million rdl., hvilket beløb var ca. 4 millioner rdl. større end de i 1795 afbrændte ejendom­ mes assurancesum. Årsagen til differencen kan dels være de nyopførte huses bedre kvalitet, dels at de var forsikret i overensstemmelse med deres faktiske værdi - mange ejendomme havde i 1795 givet været underforsikrede - og endelig, at der har været anvendt kostbarere byggemåder end tidligere. Således betød kra­ vet om grundmur en forøgelse af byggeomkostningerne. Måske havde mange også været fristet til at bygge over evne, i hvert fald bebrejdede man siden byens indbyggere, at de havde investeret mere, end de havde burdet gøre, i ejendomme, og at kapitaler på den måde var bundet på ufrugtbar vis.34