591971891

forslag fandt man ejendommeligt nok så afgjort mest fordelagtigt, når man tog kvalitet og priser i betragtning. løvrigt understregede administrationen, at den væsentligste årsag til manglen på lejligheder til fattige familier i de nyopførte huse var, at der var blevet bygget med for store bekostninger, og at plakaten af 4. juli altså ikke kunne bære al skylden herfor.3 Skønt Kirkerup således ikke havde held med sine forslag, fortsatte han ufor­ trødent sit arbejde på at skabe grundlag for et byggeri specielt for de ringest stil­ lede af byens indbyggere, muligvis tilskyndedes han fra anden side. I hvert fald er det værd at lægge mærke til, at Københavns magistrat syntes velvilligt stemt overfor hans planer, og at Philip Lange, der var rådmand, nærede omtrent samme ideer som han. Den 9. september indsendte hofarkitekten igen et andragende ved­ lagt tegninger, denne gang til kancelliet, som han anmodede om et lån på den ikke ubetydelige sum af 100.000 rdl. til køb af grunde, hvorpå der skulle opføres huse for »300 familier af de uformuende og ringere klasser«. Lånet skulle for­ rentes med 3% % og afdrages med 2 % årlig af kapitalen. Hans forslag hav­ nede naturligvis i bygningsadministrationen, hvor man måtte tage stilling til sa­ gen.4 Dels lod man lige som i juni måned beregne, hvor meget det ville koste at opføre lejligheder for ialt 300 familier, og dels skaffede man sig oplysning om, hvor mange familier der overhovedet var tale om, der stod uden lejligheder, når de skulle forlade de interimistiske boliger. Endvidere udbad man sig magistra­ tens betænkning om foretagendet. Her anbefalede man fuldtud en långivning på ovenstående vilkår, således at det måtte blive muligt at opføre bygninger med huslejer på 6 å 8 rdl. halvårlig. De samme tanker kom til udtryk i et pro mcmo- ria fra Philip Lange til magistraten.6 Philip Lange var en af de mænd, der havde størst indsigt i byggesagen. Han var medlem af Brandforsikringens direktion, hvor han også fungerede som vurderingsmand, foruden at han deltog som garant ved Kreditkassens stiftelse, og samtidig byggede han ikke så få ejendomme, dels alene og dels sammen med Laurits Thrane. Som rådmand havde han desuden andel i byens styrelse. Hans pro memoria var et svar på en mundtlig forespørgsel fra magistraten, og det indeholdt en redegørelse for de forhold, der efter hans me­ ning var årsag til manglen på lejligheder for de fattige familier, der stod for at skulle forlade de forskellige midlertidigt opførte barakker. Sålænge materialerne var i så høj pris, troede han ikke, at der ville blive bygget for almuen, ej heller sålænge bygningsanordningerne ikke blev ændret, »medmindre der kunne findes udveje til at opmuntre een eller flere entreprenører til at bygge sådanne, at der kunne udvirkes fritagelse for nogle pligter, bygningsanordningen påbyder. Ved opmuntring for entreprenører forstår jeg ikke videre end at de, når de selv havde formue til at købe grunde, kunne få vished om at få så meget på 1. prioritet i bygningen, som den blev assureret udi Brandforsikringen med nogen moderation i den sædvanlige rente, samt at kapitalen uopsagt måtte blive stående i bygninger, dog på de vilkår, at debitor årligt afbetalte noget på kapitalen, svarede rigtig rente og holdt pantet i forsvarlig stand«. Med hensyn til de ændringer, Philip

4 4