591971891

Lange anså for nødvendige at foretage i byggereglerne, bemærker man, at han foreslog det samme, som Kirkerup havde gjort i sit forslag af 12. juni samme år, nemlig: mindre murtykkelse samt dispensation vedrørende bygningshøjden. Et par bygninger af denne art var imidlertid ikke nok til at dække behovet; efter Philip Langes opfattelse skulle der mindst bygges 6 til 8, hvis manglen på billige og rimelige boliger skulle afhjælpes. Skønt der næppe kan være tvivl om, at Kirkerup talte ikke blot på egne, men på mange af byens murer- og tømrermestres vegne - eller måske netop derfor, - afslog bygningskontoret og dermed finanskollegiet at anbefale lånet til Kirkerup. Det skete med følgende kølige betragtninger: »Så længe endnu familier af de mere formuende klasser trængte til værelser, er det naturligt, at de byggende ind­ rettede deres bygninger for disse, til hvilke de især i mange henseender heller ønske at kunne bortleje deres værelser end til de fattige, men da der til først­ nævnte folkeklasser uden tvivl nu er værelser i overflødighed, kan det ikke fejle, at de byggende må forandre deres spekulation og heller indrette lejlighed, som til uformuende kan ventes bortlejede, end opføre bygninger, som de sandsynlig må befrygte at stå ledige, og således skulle vi tro, at den mulige nærværende mangel på simplere værelser, efterhånden af sig selv bortfalde«. Desuden havde man modtaget efterretning om, at der i løbet af det sidste halvår var opført ikke så få boliger for de fattige familier. Til slut benyttede man lejligheden til atter at understrege det uheldige ved det Kirkerup’ske forslag, »alene at opføre bygnin­ ger til familier af de ringere klasser, at en sådan samling af disse folk forøger far­ lighed ved ild og lys, formerer urenligheden til en høj grad, hvorved boligerne gøres desto usundere, og kan have skadelig virkning på sædeligheden «. Til slut motiverede man afslaget med, at fik først een bygherre sådanne faciliteter, ville det medføre misfornøjelse hos andre, især de, der allerede havde opført bygninger for fattige familier, og tillige fremkalde flere ansøgninger om lignende fordelag­ tige lånevilkår. Derimod stillede man sig mere forstående overfor at udvirke lån af kongens kasse i mindre summer til forskellige entreprenører, og uden generelt at foretage ændringer i byggereglerne.7 I løbet af efteråret 1797 var der opført flere ejendomme for fattige familier. Således fik Laurits Thrane, Philip Langes kompagnon, i slutningen af oktober tilladelse til at mindske pillernes tykkelse i 2 bygninger, han agtede at bygge i Set. Pederstræde mtr. nr. 157— 158 for 16 fattige familier i hver, og den årlige ^ husleje skulle være 12 rdl. Oldermanden i murerlauget C. Mårtens, der samtidigt havde indsendt ansøgning om dispensation fra højdebestemmelserne angående en ejendom i Studiestræde mtr. nr. 114 og 115 , fik imidlertid afslag uden nærmere begrundelse.8 I Teglgårdsstræde opførte murermester Niels Kurtzhals i løbet af vinteren en bygning for 28 »små« familier, et foretagende, hvortil han havde v anmodet om magistratens hjælp, men var blevet henvist til Kreditkassen, hvor han da også opnåede lån i denne ejendom flere gange.9 Endelig kan det nævnes, at Admiralitets- og Kommissariatskollegiet indgik en kontrakt med murermester

45