591971891

Johan Christian West den 3. oktober 1797 om for »40 familier af Holmens hånd­ værkerstok« at opføre lette og sunde logier i Studiestræde mtr. nr. 83, 84, 85, 90 y og 91 til en rimelig leje, og de skulle være færdige til indflytning til påsken det følgende år. Kollegiet forpligtede sig til at hjælpe ham med de fornødne penge og senere give en 1. prioritet. 1 ° Og i december måned lod assessor Horn på Kultor­ vet opføre nogle 2-etages grundmurede huse i sin have for fattige familier.1 1 Men trods disse foranstaltninger var der stadig mangel på ejendomme med værelser til rimelig husleje for dårligt stillede. I hvert fald var det i foråret 1799, da beboerne i de af magistraten og andre opførte interimsvåninger blev sagt op, et stort problem, hvor man skulle anbringe dem, idet det høje huslejeniveau i den nyopførte del af byen forhindrede mange af dem i at flytte tilbage til deres tid­ ligere bopæl. Det bestemtes derfor, at hver familie skulle have en huslejehjælp på 8 rdl. halvårlig - netop hvad man fra mange sider hævdede var det meste, disse fattige familier kunne sætte sig for i husleje. I denne anledning blev der udfærdiget lister over, hvor beboerne flyttede hen, og hvem, der var deres hus­ værter. Af 71 familier fra længerne ved Østervold tog kun 10 ophold i de nye huse, og af disse 10 flyttede de 9 enten til Studiestræde, Set. Pederstræde eller Larsbjørnstræde, mens 1 familie søgte til Dybensgade. Den tilsvarende liste fra Garderstalden viser, at af 57 familier havde de 8 fået lejlighed eller værelser i de ovennævnte gader i Nørre kvarter, medens 5 flyttede til Lavendelstræde 84 og 88, og 1 til Dybensgade og endelig 1 til en baggård i Vimmelskaftet.12 Som man ser, var det fortrinsvis til de gader, som der i de fremkomne forslag var be­ tegnet som egnede boliger for fattige, at disse familier flyttede. At kun forholds­ vis få af de allerfattigste flyttede til de nybyggede huse er tilstrækkeligt bevis på, at huslejen i disse har været højere end i de afbrændte. Imidlertid gik der næppe mange år, førend de nyopførte kvarteres indbyggere havde samme sociale sam­ mensætning som før branden. Af folketællingen for 1801 fremgår det, at gaderne op mod Nørrevold var meget tætbefolkede, og at den gamle garde af »sypiger« atter havde taget fast ophold i kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Rådmand Carl Pontoppidan, der var meget virksom indenfor Københavns fattigforsorg, udar­ bejdede en liste over, i hvilke københavnske ejendomme der boede mere end 100 personer. I den nyopførte del var dette kun tilfældet med Larsbjørnstræde mtr. nr. 190, Set. Pederstræde mtr. nr. 157— 158, ejerne var her Philip Lange og Laurits Thrane, og Studiestræde mtr. nr. 142, som tømrermester Kerrn ejede, endvidere Studiestræde mtr. nr. 77— 79, og 114— 115 , den sidstes ejer var C. C. Mårtens, samt Lavendelstræde mtr. nr. 87—89.13 Men endnu ind i det nye århundrede manglede der huse, hvor huslejen kunne betales af fattige familier. I 1803 udsendte admiral Wintherfeldt »En plan til huse opbyggede for ganske uformuende familier, som ej hører under fattigvæ­ senet«, d.v.s. de, der ikke var almissemedlemmer.1 1 Det var hans plan at indsamle penge til opførelse af sådanne huse, hvert til 16 familier, der skulle have 1 stue og 1 kammer, plus et halvt køkken, en betydelig forbedring i forhold til det al-

46