591971891

Arkitekturen Det var på få undtagelser nær almindelige beboelsesejendomme, der var brændt, og det blev i første række også sådanne, der genopførtes. Der synes ikke på noget tidspunkt at have været tale om at skabe monumentalanlæg, og bortset fra an­ lægget af [Højbro plads og sammenlægningen af Gammel- og Nytorv til een plads, - begge foranstaltninger er mere dikteret af praktiske end af æstetiske hen­ syn, - skete der næsten ingen større forandringer i den bebyggelsesmæssige dispo­ sition, iDet nye Råd- og Domhus opførtes efter århundredskiftet for en stor del på det gamle Vajsenhus grund, og Nikolaj tårn blev brandstation - omkranset af slagterboder.1 - Mange husejere benyttede lejligheden til at købe tilstødende grunde, eller dele deraf, og opføre større huse end de nedbrændte. Kun få byg­ gede dog med så stor pragt som agent Erichsen og grosserer Peschier, der begge fik hofbygmester C. F. Harsdorff til at give tegninger til deres palæer langs Ka­ nalen, medens grosserer Tutein lod sit hus på hjørnet af Vimmelskaftet og Bad­ stuestræde bygge efter planer af Johan Martin Quist, og grosserer Friderici slut­ tede kontrakt med Andreas Hallander om opførelsen af sin gård på Højbro­ plads.2 Harsdorff gav så vidt vides selv kun tegning til få af de nye huse, bortset fra de to nævnte vistnok kun til apoteker Mantheys hus på hjørnet af Vimmel­ skaftet og Hyskenstræde, og til Niels Hoftveds tidligere omtalte ejendom på hjør­ net å f Vingårdsstræde og Reverensgade, og muligvis også til sin svoger, urmager Petersens yderst beskedne hus,3 Holmens Kanal 36, et af de huse, der indenfor den allerseneste tid er blevet revet ned. Johan Martin Quist var også bygmester for den svenske konsul Gustmeyer, da denne opførte sin statelige gård ud mod Kanalen, Ved Stranden 14, hvor nu Københavns Brandforsikring har til huse. Som det eneste af alle de nyopførte huse fik det kobbertag, idet svensk kobber blev importeret specielt til dette formål af Gustmeyer.4 { Imidlertid var det ikke så meget de store anselige bygninger ud mod hoved­ strøgene, langs Kanalen, på Nytorv og i Vestergade, der kom til at bestemme indtrykket af det klassiske København. Det blev de i så stort antal opførte al­ mindelige borgerhuse, der skulle vise datidens byggekulturs høje stade. At mange forskellige bygherrer og bygmestre løste opgaverne kom ikke til at virke forstyr­ rende for helheden. Trods bebyggelsens ensartede præg, er det imidlertid sjældent at husene blev tro kopier af hverandre. Snart kan højden divergere en kende, snart findes på en facade en frise med en mæander- eller å la greque bort, og snart er midterpartier svagt forsænket, eller sidepartierne fremhævet, ved at der er anbragt en trekants- eller segmentfronton over beletagens vinduer, eller disse blot indrammet af sandstenskvadre. Hvor store udsving, der kunne være, viser husrækken langs Kanalen, Ved Stranden 10 til 18. Dagens Nyheders hjørnehus, muligvis efter tegning af Rawert, er opført i en stil, som kendes fra Rawerts palæer på Set. Annæ Plads med pilastre i stor orden og markerede sidepartier.

48