591971891

Slutning Da en femtedel af København i junidagene i 1795 brændte, var det en kata­ strofe. Overalt standsede arbejdet. Titusinder mistede deres arbejde, og hundred­ vis af familier stod uden tag over hovedet; mange havde ikke det nødvendigste til livets opretholdelse. Med en forbløffende energi tog det offentlige, det vil i før­ ste række sige byens magistrat, fat på de økonomiske, sociale og praktiske pro­ blemer, der med eet skulle løses. I den nærmestfølgende tid forsøgte man ved forordninger, reskripter o. 1. at bringe byen tilbage til såvidt muligt normale til­ stande. Først og fremmest gjaldt det om at skaffe husly til de brandlidte, og allerede i slutningen af 1795 var de interimistiske huse færdige rundt omkring i byens yderkvarterer, og på slotspladsen lå Frederik koloni. Siden hørtes ikke om folk, der manglede steder at bo på grund af ildebranden. Den umiddelbare nød, den ødelagte by med de mange barakker og skure, og de i mange uger efter branden rygende og ufremkommelige gader fastholdt længe indtrykket af kata­ strofens enorme omfang. - Bemærkelsesværdigt er det, at dette nødhjælpsbyggeri afvikledes allerede efter 4-5 års forløb. Det var imidlertid kun i kort tid, at branden og dens følger beskæftigede cen­ traladministrationens embedsmænd, der i denne store reformperiode havde meget andet at tage vare på. Derimod betød genopbygningen øget arbejde for magistraten, og især for stadskonduktøren, professor Rawert, der forestod hele byplanlægningen, og stadsbygmesteren, professor Meyn, der skulle godkende alle tegninger til de nyopførte huse. Selv efter at genopbygningen stort set var afsluttet, kunne stadskonduktøren og hans medhjælpere ikke hvile. De omfat­ tende gadeudvidelser havde bevirket, at ikke få grunde var blevet for små og irregulære til, at et selvstændigt byggeri kunne betale sig, og var derfor blevet lagt sammen med tilstødende grunde. De gamle matrikelnumre fra midten af det 18. århundrede kunne da heller ikke længere siges at svare til de faktiske forhold, og en revision var derfor påkrævet. Arbejdet hermed var færdigt i 1806, og denne matrikel gælder endnu i dag. Et forhold, som samtiden mere end rigeligt havde opmærksomheden henledt på, var de høje priser på materialer og arbejdskraft, en prisstigning, som man udelukkende tilskrev branden og genopbygningen. Da det ikke synes muligt at opstille pris- eller lønningstabeller, endsige et prisindeks, må formodninger om denne side af forholdene i de hektiske byggeår blive meget løse. Men ud fra de oplysninger, som det er muligt at skaffe, forekommer det dog rimeligt at antage, at byggeriet ikke var den igangsættende faktor, men kom til at virke akcellere- rende for den tendens i retning af højere priser, der havde vist sig allerede inden 1795, °S som naturligvis ikke standsedes af genopbygningen. Den kraftigste stigning fandt imidlertid sted i sommermånederne 1799 på et tidspunkt, hvor den store udenlandske krise kom til København. 4* 5 1