591971891

ig22, 1922, pag. 12 ff. - Som bilag til Finanskollegiets missiveprotokol, 1797, 29. august, under nr. 1350 findes vedlagt en skrivelse ang. Kreditkassens forhold, foruden fundatsen for samme, 2 obligationsbeviser, der må betragtes som værende kreditforeningsobligatio­ ner af ældste type. Desuden findes som bilag til samme sag et interimsgarantibevis. R. A. 15. Da skiftet efter Abraham Kali er bortkommet engang i forrige århundrede, synes der ikke ad denne vej mulighed for at finde frem til, hvilke personer eller kredse, der lod Kali handle for sig. - Den 7. marts 1797 anførte Kali i en skrivelse til Kreditkassen, at man kunne regne med et yderligere tilskud til Kreditkassen »af 20.000 rdl. som jeg pro­ fessor Kali har i kommission at indbetale«. Kreditkassens kopibog, under nævnte dato, pag. 31. K. A. 16. Allerede september 1795 havde han rådspurgt rentekammeret i anledning af sine planer om at udlåne 60.000 rdl. til brandlidte, i mindre summer og mod pant i annuiteter, og hans virksomhed som låner i Den dansk-norske speciebank viser, at han realiserede sine planer. - R. A. Rentekammerets danske res.prot. 1795, 29. sept. nr. 291. 17. R. A. Den dansk-norske speciebank. Dokumenter til Speciebankens repræsentanters re­ solutionsprotokol, nr, 123, 1795, 30. juli. 18. R. A. Kvartalsopgørelser over udlånskonti. Dokumenter til Speciebankens repræsentan­ ters resolutionsprotokol, nr. 136, 1795, 31. dec., og nr. 162, 1796, 30. juni. Kalis låne­ konto i »Alfabet til Udlånsprotokollen, 1791-1797«. 19. R. A. Speciebankens »Alfabet til udlånsprotokol, 1797«, 1., 14., 17. og 26. august. For de 27.900 rdl. stilledes der Brandforsikringsobligationer som sikkerhed. 20. R. A. Finanskol. mis.prot. 1795, 7. nov. 21. For samtiden stod Abraham Kali uden tvivl som den, der skabte Kreditkassen, eller i hvert fald var dens drivende kraft. Rawert, op.cit. pag. 167. Ligeledes Werlauff, der i sin nekrolog over Kali i 1822 i Dansk Litteratur Tidende, pag. 120, skrev, »Dog det værk, som varigst vil bringe mindet om hans anstrengelser og tænkning for borgerskabets vel til efterslægten er den indretning, uden hvilken hovedstaden næppe så hastigt ville have fået sit tab genoprettet, og for hvilken han til sin død vedblev at virke«. Hertil føjes føl­ gende gådefulde ord, »hvorledes iøvrigt hans fortjeneste heraf og overhovedet hans be­ kendte finansielle indsigt måtte kunne have åbnet ham en højere virkekreds, om han selv havde attrået det, tilkommer det engang hans biograf at opdage«. Men endnu har Abraham Kali ikke fundet nogen biograf, lige så lidt som der i dag foreligger udførlige oplysninger om hans økonomiske forhold. 22. L. A. Panteekstraktprotokol nr. 17, 1797, 6., 13. og 20. februar. 23. K. A. Refererede sager vedr. deliberationsprotokollen. A/191, 1797, 25. okt. - Overfor­ mynderiet nærede åbenbart ikke så store moralske betænkeligheder. Det lykkedes Win­ ther at få 1. prioriteten der. 24. K. A. Refererede sager vedr. deliberationsprotokollen. A/640, 1800, 4. juni. 25. Ibid. A/434, 1798, 18. dec. og 1799, 4. april. Anth. Wilcken opnåede dog lån i Kredit­ kassen, idet han fik udleveret obligationer i stedet for rede penge, en praksis, der er gan­ ske som den nuværende, men ikke var det normale i starten, selv om der kendes flere eksempler herpå. Wilcken måtte da selv sørge for at få kasseobligationerne placeret, hvilket åbenbart ikke har været så let, siden han måtte gøre det mod en så stor rabat, at Kreditkassen ikke kunne være tjent dermed. Kassen betingede sig derfor i fremtiden, at lånerne i de tilfælde, hvor der blev givet obligationer, anbragte dem så fordelagtigt, at de ikke kom i miskredit, jvf. Refererede sager vedr. deliberationsprotokollen, A/4.90, 1799, 1. maj, ang. strømpefabrikant Warburgs ansøgning. 26. Emst Andersen, op.cit. pag. 19. ^ 27. L. A. Fallitboer, klasse 6, Forseglingsprotokoller, Registreringsprotokoller og Behand­ lingsprotokoller, samt de behandlede boer. - Murermester Lars Biem, 1801, 15. jan.

69