NFSGrundtvig_1923

105 Der var imidlertid alvorlige Kristne som Dr. Ru d e l - b a c h og Provst Dr. W. F. E n g e l b r e t h , der gav Grundt­ vig Ret i Hovedsagen. Rudelbach hævdede i Maanedsskriftet den historiske Kristendom over for Clausens Spekulationer. Han gik endog saa vidt, at han gjorde gældende, at den, der er uvidende eller lærer vrangt om disse Hovedstykker: »Syndens Magt, Loven og Naaden (det vil sige i denne Sammenhæng hele Forløsningsværket) ham ser jeg [Rudel­ bach] ikke, at jeg kunde kalde ham en Kristen.« P r o v s t E n g e l b r e t h tvivlede om, at det var den historiske Kristus, ham, Luther bekendte, som Clausen troede paa. I det hele mente han, at maatte tage Luther i Forsvar over for Clausen, der »tager Hjertet ud af Luthers aandelige Liv, ja idet han betragter Luthers Tro som en Daarlighed, en blind Tro, ligesom aftapper Blodet af hans aandelige Legeme«. Clausen mente ikke, at han »mod en Angriber af den Art behøvede at forsvare sig«. Derimod tog han til Genmæle over for et Angreb af Dr. R. Mø l l e r , Digteren Poul Møllers Fader, siden Biskop paa Lolland; men ogsaa ham svarede han noget affejende. Der var imidlertid et Spørgsmaal, der i disse Dage gik gennem alles Sind og var fremme paa mange Læber, det Spørgsmaal: hvad siger M y n s t e r ? Og ikke mindst var Grundtvig spændt paa, hvad Mynster vilde sige. I de 13 Aar, der var forløbne, siden de vekslede Breve, var Mynsters Stil­ ling i Landet og i Kirken bleven stærkt befæstet; han var vel endnu kun residerende Kapellan ved Frue Kirke, men han var paa en vis Maade Kirkens indflydelsesrigeste Mand. Man tillagde ham omtrent alle gode Egenskaber og sammenlignede ham med baade Pavlus og Johannes. Intet Under, at man var spændt paa, hvad Mynster vilde sige. Han holdt ikke længe deres Sind i Tvivl; thi 20 de Søndag efter Trinitatis holdt han i Trinitatis*) Kirke en Prædiken om » De n k r i ­ s t e l i g e V i s d o m«, hvori han omtaler Grundtvig som den, der farer frem i Blinde, følger sit svage, saa tit bedragne Hjertes Tilskyndelse, uden at bruge sin Forstand, og som derfor den ene Dag med Heftighed antager, hvad han den anden forkaster, den ene Dag foretager, hvad han den anden fortryder, gør alt til ubelejlig Tid og paa ubelejlig Maade og *) Frue Kirke var endnu ikke færdig efter Branden. Den blev først indviet 1829.