NFSGrundtvig_1923

108 deres Meninger. Det er nemlig Mennesker, s om j a g e r e f t e r F o l k e g u n s t , o g s o m s ø g e r e n s m u d s i g V i n d i n g o g d e r f o r v i l f ø r e s i g M æ n g d e n s U v i ­ d e n h e d t i l Ny t t e . « Dette sidste er jo i Virkeligheden oprørende. Grundtvig skulde have spekuleret i Mængdens Uvidenhed og skrevet »Kirkens Genmæle« for at vinde Folkegunst og tjene et Par Skilling! For Clausen kom dette biskoppelige Smædeskrift rigtig belejligt. Flan havde nemlig besluttet at høre, hvad Juri­ sterne sagde om Sagen, og derfor kunde han faa Brug for denne nidobbelte Bispeattest for sin Lærdoms Kristelighed og for det utilbørlige i Grundtvigs voldsomme Angreb paa ham. — Allerede den 10. September bekendtgjorde han, at han overfor enhver anden Forfatter end Grundtvig vilde have taget til Genmæle, men over for denne Mand vilde han kun henvise til sin Bogs Fortale og saa iøvrigt forfølge Sa­ gen ad Rettens Vej. Clausens Ven, den siden navnkundige kielske Professor Kr. P a u i s e n , søgte ved Hjælp af Bispernes Hyrdebrev at bevise, at det var mod Protestantismens Princip at opstille ufravigelige Læreforskrifter, og at i al Fald Clausen (i Hen­ hold til Bispernes Hyrdebrev) ikke havde krænket den danske Kirkes Lære. Den store Jurist A. S. Ø r s t e d tog ligeledes i en Af­ handling Clausen i Forsvar; men saa skrev Grundtvig et lille Skrift: » V i g t i g e S p ø r g s m a a l t i l D a n m a r k s l o v k y n d i g e « , hvori han hævder, at det er en Utilbørlig- hed, at Ørsted, der beklædte de to vigtigste juridiske Embeder her i Landet, (deputeret i Kancelliet og Generalprokurør), og »desuden i vor juridiske Literatyr beklæder et Højsæde, der lettelig kunde gøre hans Stemme til Orakelsprog«, at han, mens Sagen stod paa, ikke tog i Betænkning saa tidligt og saa lydeligt at ytre sin afgjorte Partiskhed for Grundtvigs Modpart. — Frederik den Sjette blev saa vred over Ørsteds utilbørlige Forsøg paa at paavirke Domstolen, at Ørsted maatte frem med en Fortsættelse af sin Artikel, hvori han taler i en hel anden Tone om Grundtvig. Derved og ved Mynsters Mellemkomst formildede han Kongen og reddede Embedet. For Retten gjorde Grundtvig gældende, at han ved An­ grebet paa Clausen kun havde gjort, hvad hans Embedsed