NFSGrundtvig_1923

i Bispernes Hyrdebrev, den i al sin Smaalighed gruelige Salmehistorie og en ny Injurieproces, hvormed jeg trues, fordi jeg paa Embeds Vegne har lastet Religionsundervis­ ningen i et Institut, hvor den dreves galt — som disse Ting, uden ene tagne kunde mer end drille mig, dog samlede minder mig om intet Øjeblik at opsætte, hvad jeg nu klarlig saa skulde ske i Dag eller i Morgen.« Han skrev altsaa nu en Ansøgning om Afsked; men før han indsendte den, lod han sin Ven, Højesteretsadvokat Treschow se den. Denne fraraadede ham 9 Maj meget be­ stemt at gøre dette skæbnesvangre Skridt: »Aldrig,« skrev han, »har det kostet mig saa megen Overvindelse at levere et Stykke Papir fra mig som det nærværende. Betænk dog, kæreste Ven, om dette Skridt ikke kan undgaas, husk, at Deres Beslutning dog egentlig først er fra i Gaar, og tænk endelig paa Deres stakkels Kone, som mindre kan taale dette Stød end Tabet af sin Moder, der blot lød Naturens Orden.« — Treschows Henvisning til Kone og Børn kunde imidlertid ikke holde Grundtvig tilbage, da det var hende, der havde tilskyndet ham til at skrive Ansøgningen. En Aften nemlig, da han vaandede sig under den tunge Beslut­ ning, der syntes ham at skulle udføres, naar han skulde be­ vare sin Samvittighed uskadt, var hun, hans højhjertede, fromme og i sin ydmyge Stilhed stærke Hustru, gaaet ind til ham og havde sagt: »Jeg ser godt, hvad der piner dig, og at du ængstes for Kone og Børn. Glem os og gør trøstig, hvad Vorherre byder dig; han vil nok vide, hvorledes han skal give os Brødet.« — Altsaa han maatte have Afsked. Et Eksemplar af hans Afskedsbegæring blev sendt lige til Kongen, og med et andet gik han til Biskop Munter. Denne søgte at overtale ham til at opgive sin Plan, og Samtalen mellem dem blev saa bevæget, at Biskoppen frygtede for, at Grundtvig ikke til Opbyggelse kunde forrette sit Embede længere, hvorfor han paalagde Stiftsprovsten at lade det be­ sørge ved en anden. Dette Skridt af Grundtvig blev meget forskelligt bedømt baade af Venner og Modstandere. Mynster udtrykte sig saa- ledes derom: »Efter mange Aars ufortrødne Anstrengelser er det endelig lykkedes Grundtvig at blive fuldstændig forrykt.«