NFSGrundtvig_1923

116 paa Vintræet, saaledes kan I ikke heller, uden I bliver i mig. Jeg er Vintræet, I er Grenene; hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt. Uden mig kan I slet intet gøre.« »Hvo som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bli­ ver i mig, og jeg i ham, ligesom den levende Fader ud­ sendte mig, og jeg lever ved Faderen, saaledes skal den, som æder mig, leve ved mig.« »Jeg helliger mig for dem (Apostlene), paa det de ogsaa skal være helligede i Sandheden; men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skal tro paa mig, at de skal være eet, ligesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at de skal være eet i os.« Rationalismen søgte altid at bortforklare den Helligaands Personlighed ved at tale om Aanden som det Sind, der skal være i de Kristne. Og Herren selv taler jo om Talsmanden, han vil sende fra Faderen, og som skal vidne om ham, tage af hans og forkynde Menigheden. Dette er kun Antydninger af det velrettede Slag mod Rationalismen, hvori han viser dens Uoverensstemmelse helt igennem med Herrens og Apostlenes, med det nye Testa­ mentes Kristendom. Man bør — ikke mindst i vore Dage — læse Bogen selv. Bogens anden og meget større Del: om Kristendommens Sandhed har ikke mindre Ærinde til Folk i vore Dage. Den ikke blot fører Forsvar for Kristendommens Sandhed, men udvikler nærmere Grundtvigs særegne kirkelige Anskuelse, som en af hans Disciple siden mente at kunne sammenfatte i de tre Sætninger: I 1828 ophørte det teologiske Maanedsskrift at udkomme, og R u d e l b a c h , der Uagtet sin overvældende Lærdom ikke havde kunnet faa Ansættelse ved vort Universitet, drog til Tyskland, hvor han i en Aarrække var Superintendent i Glaucha i Saksen. L i n d b e r g, hvem der var haardt Brug for ved Universitetet, kunde heller ikke komme ind, uagtet man saa sig nødsaget til at bruge hans hebraiske Grammatik alle Vegne i Skolerne. Det gjorde Grundtvig meget ondt, at de to haabefulde unge lærde Mænd maatte se deres viden­ skabelige Bane stænget, fordi de havde sluttet sig til ham. Det blev imidlertid ikke de sidste, for hvem Universitetets 1 . Det er A a n d e n, som gør levende. 2 . Aanden aabenbarer sig i Or d e t . 3 . Aanden virker kun i F r i h e d .