NFSGrundtvig_1923

117 Døre stængedes af den Grund. Hverken P. C. Kierkegaard eller L. Helveg kunde finde Ansættelse der. Lindberg begyndte snart Udgivelsen af et » Ma a n e d s - s k r i f t f o r K r i s t e n d o m o g H i s t o r i e « , som blandt andre mærkelige Afhandlinger bragte Grundtvigs: » S k a l de n l u t h e r s k e R e f o r m a t i o n f o r t s æ t t e s ? « Et Spørgsmaal, han besvarede •med Ja; den skal fortsættes i Henseende til K i r k e n , saa at Livet og Lyset i Menigheden altid vokser i Kraft og Klarhed, og den Samvittighedsfrihed, Reformatorerne ønskede, bliver fuldstændig gennemført; i S k o l e n , saa at den kristelige Oplysning, som Bibelen skæn­ ker, kommer alt mere til at fremstraale i sit Forhold til de Kristnes uforanderlige Tro. Denne Tro skal saaledes ikke blot bevise sig selv som den Sejr, der overvinder Verden, men ogsaa stadig uddybes i sit Element, stadig tiltage i Vis­ dom og Kundskab, saa at det i Daaben ved det skabende Ord genfødte og det ved Nadveren nærede indvortes Guds Men­ neske maa blive skikket til al god Gerning. En saadan Kraft til det aandelige Livs Udvikling, m e n i k k e t i l d e t s S k a - b e l s e , tillægger den hellige Skrift sig selv (2det Tim. 3 , 16 ). Denne Begrænsning af det skrevne Ords Magt forekom mange som et betænkeligt Kætteri, og derom er der sagt og skrevet mange harmglødende Ord og mange Dumheder. Snart har man talt, som om Grundtvig foragtede Bibelen og ikke vilde vide af den at sige, skønt der sikkert ikke har levet mange blandt os, der kendte deres Bibel bedre og elskede den højere end han; og snart har man talt, som om hvert Ord, der er optegnet i Bibelen, var et levende og livsskabende Ord af Gud selv, som om ikke Bibelen, der er en Samling af til Dels historiske Bøger, havde optegnet baade gode og daarlige Ord af Mennesker, ja af Djævelen selv. Om dette fik Grundtvig, efter at Kampen mod Clausen var afsluttet, mangen Strid med Skriftteologer af en anden Støbning; og man har mangen Gang ikke nægtet sig noget i Retning af Beskyldninger mod ham for Ringeagt mod den hellige Skrift, som om det ikke var ham, der i sin Tid skrev om den: »Guds Ord det er vort Arvegods, det skal vort Afkoms være; Gud giv os i vor Grav den Ros: Vi holdt det højt i Ære.