NFSGrundtvig_1923

119 I en Række af Aar havde Grundtvig haft en særlig In­ teresse for den gamle angelsaksiske Bogskat, hvorom han havde nogen Kundskab, og hvoraf han —som før fortalt — havde oversat Bjowulfs Drape. Han mente, som bekendt, at de Angler, som de selv kaldte sig, der i det 5 te Aarhundrede gik over Vesterhavet og bemægtigede sig England, for en væsentlig Del stammede fra Danmark, hvad de lærde nu synes tilbøjelige til at an­ tage paa ny, efter at de i en Aarrække har hævdet, at deres Hjem var i Tyskland. I Opskriften til et Foredrag fra 1840 siger h a n D a Romerne maatte trække deres Krigshær fra England, som den Gang kaldtes Britannien, sejlede der en Del raske Folk derover fra Danmark og Holsten, som kaldte sig Jyder, Angler og Sakser, og indtog saa godt som hele Landet, og de holdt fast paa deres Sprog, der ligesom de selv var en Blanding af Tysk og Dansk, som det engelske Sprog for en stor Del er endnu.« Men det var ikke alene for det formodede nære Slægt­ skabs Skyld med os Danske, at Grundtvig havde en tidlig vakt Interesse for disse Englændernes Forfædre. Han saa i dem — som han sagde det i det før nævnte Foredrag — »det ypperligste og mærkværdigste Folk i hele Middelalderen, og næst Gud er det dem, baade Tyskland og Norden maa takke saavel for Kristendommen som for al den Oplysning og Dan­ nelse, der nu finder Sted; thi Angelsakserne var i det hele opvakte Hoveder, som holdt fast paa deres Modersmaal og ikke lod sig døbe, før end de havde lært at kende Kristen­ dommen fra den rette Side og funden den efter deres Sind, og de lærte snart at skrive Bøger paa deres eget Sprog og foregik derved baade Tyskere og os med et godt Eksempel, saa i England fandt saavel Latinen som det gamle Rom sin Grænse«. Grundtvig har betegnet Arbejdet med Bjowulfs Drape som sit »Bryllup« med den angelsaksiske Literatur; »Sølv­ brylluppet« holdtes 1840 , da han som Festskrift ved Kristian den Ottendes Kroning og Kongeparrets Sølvbryllup udgav et andet mærkeligt angelsaksisk Digt »Føniks-Fuglen« med Ind­ ledning og Oversættelse (»fri Fordanskning«). Men mellem det Arbejde, han begyndte i Frederik den Sjettes Kronings- og Sølvbryllupsaar, og det, han til en vis Grad afsluttede i Kristian den Ottendes, ligger hans ikke mindre for England end for Danmark betydningsfulde Rejser til og Ophold i Eng