NFSGrundtvig_1923

121

den Gang kom til England, opfordrede man ham »halvt i Spøg og halvt i gnaven Alvor« til at bringe den Skat for Dagens Lys, han aldrig kunde blive træt af at berømme, og et stort Boghandlerfirma, Black og Young tilbød sig som For­ læggere og tilsagde Grundtvig et saa rigeligt Honorar, at han uden pekuniær Vanskelighed kunde skaffe sig den for­ nødne Tid til Arbejdet. Derefter udarbejdede han en »Prospektus« eller Udsigt over det »a n g e 1s a k s i s k B i b l i o t e k « , han vilde udgive, hvori han udtaler, at man i England fuldstændig har over­ set, hvilken Skat man ejer i denne gamle Literatur, at man af nogle ubetydelige Forfattere har ladet sig forlede til at tro, at det er dumt og kedeligt Tøjeri, medens Sandheden er, at som Angelsakserne selv har haft en større Indflydelse paa den civiliserede Verden end selv deres berømte Efterkom­ mere, saa udgør deres Efterladenskaber nogle af de mest værdifulde Dokumenter og Beretninger, vi har, til Menneske­ slægtens Historie, saa det er forbavsende, at en saa skarp­ sindig Nation som den engelske har kunnet overse en saa- dan Kilde til Ære og Fordel. Det er sikkert, at det mest forbavsende og mest interessante Vidunder i Historien: Skabel­ sen af den moderne civiliserede Verden, vil aldrig ret blive forstaaet eller tilbørlig forklaret uden Bekendtskab med disse Angelsakser, hos hvem Civilisationen fandt Ly og Læ, da den sluktes i Italien, og fra hvem den igen udgik til Fran­ kerne (med Alkuin) og til Frænderne i Tyskland og Norden. Det var her, at et helt Folk lyttede til Kædmons og Aldhelms Sange paa Modersmaalet, medens der i Frankrig og Italien ikke hørtes andet end Pluddervælsk af barbarisk Lyd; det var her, at Beda og Alkuin i det 8de Hundredaar med deres klassiske Lærdom straalede over hele Evropa. Og det var her, at Karl den Store, Herskeren over den største Del af den vestlige Verden, blev nødt til at søge en Lærer. Selv i disse Kendsgerninger er der noget glimrende, noget, der tildrager sig vor Opmærksomhed og kræver vor ærbødige Hyldest, men hvad der var langt mindeværdigere og vig­ tigere i sine Følger, det var de engelske Missionærer, der bragte Kristendommen til Tyskland og Nordevropa og gjorde den angelsaksiske Literatur til et Mønster for alle begyn­ dende Forsøg i disse Egne. Disse Kendsgerninger vilde være stærke nok til at begrunde en langt større Interesse for den angelsaksiske Literatur, end enten Tyskere eller Skandinaver

Made with