NFSGrundtvig_1923

127 Salmer og Sange, følte sig som indviet af sin Fader til Salmesanger og tabte aldrig dette sit Kald af Syne; men det var dog først efter 1825 , efter det store Gennembrud af hans kirkelige Anskuelser, Salmetonen ret brød igennem hos ham. De ret lydhøre hørte den gennem de højt stemte, ejen­ dommelige poesifyldte Prædikener i hans Søndagsbog. Saa- ledes skrev den fromme gamle Præst J e n s H o r n s y l d om en Prædiken i denne: »Det er et Veltalenhedsværk af saa høj poetisk Begejstring, at det blot behøvede Rytmen eller at være sat i en Salmetone for at fortjene et højt Sted iblandt de bedste aandelige Poesier, Danmark ejer. — Op­ fordre vil jeg disse Prædikeners Forfatter, som allerede har en udmærket Rang blandt Fædrelandets Digtere, til at hellige Davids Harpe de salige Timer, naar Aanden, Guds den gode Aand, især besøger ham og er over ham. Hvad der i disse salige Timer toner fra Harpen, være en Tid lang hans Huses Ejendom; der gøre disse Sange først deres Virkning, staa deres Prøve, indtil en i Tidsprøven ægte befunden Samling kan vorde som hans Testamente til danske Kristne og Kristinder.« Ogsaa fra andre Sider kom der Opfordringer til ham i den Retning. Da han efter Embedsnedlæggelsen 1826 stod uden Levebrød, bad den daværende Sognepræst i Bjergby ved Holbæk, Gunni Busck, ham i fine, hensynsfulde Ord om at maatte sende ham en fast Understøttelse af sin egen Overflødighed, hvilket dog Grundtvig afslog at tage imod. »Det er«, skrev han, »hverken fordi jeg har Overflod eller er for stolt til at tage imod Almisse fra en Medkristen, men kun fordi vi personlig kender hinanden for lidt til at tale om en Sag, der maatte omtales frit, naar den ej paa en af Siderne eller paa begge skal blive til en Byrde og snarere et Skillerum end et Venskabsbaand.« Busck kom imidlertid igen, da Grundtvig havde faaet sine engelske Rejser og sin store Mytologi fra Haanden; og den 23 . Januar 1832 skrev han til Grundtvig: » . . . . Glem ikke vore gamle Salmer! Jeg veed ikke, om jeg fejler deri; men jeg synes, vi maa have de gamle Salmer frem i den danske Statskirke, om den skal komme til at du til noget , og jeg veed ingen af hans Redskaber, som selv vil være alt i alle, der saa godt duer til den Sag at ryste Støvet af de gamle Salmer og affile og stundom omstøbe det, der kun er Form og kan og skal borttages uden at gaa