NFSGrundtvig_1923

137 lertid aldrig det, der bærer over Døden, som i den først nævnte: »Men han, til hvem vi spæde henbares i vor Daab, forbød vor Samfundskæde at sørge uden Haab.« Sangens Gave beholdt han lige til det sidste. Næsten 89 Aar gammel skrev han faa Uger før sin Død:

»Gammel nok jeg nu er blevet mellem Vugge min og Grav, nu jeg staar ved Falderebet ved det store, hvide Hav, hvor Magneten er Guds-O rdet,

hvor hos Ordet er Guds Pris, saa for Sjæleøje-Stavnen brat sig aabner Himmelhavnen,

Ja, hvor Aanden staar for Styret, og Guds Aand staar selv ved Roret, og Guds-Ordet er Kompas, gælder som i Eventyret Stormene er frygtelige, Evighedens Timeglas, stille staar her Mandevid, Der sig brat, som sagt, saa gjort, nærmest er de dødes Rige, aabner Evighedens Port.

nemt det er at stævne did; men, o Ve for Uglesangen! Bundløs der er Undergangen. Vel paa jordisk Vis at regne langt af Led er Paradis, er os nært dog alle Vegne,

Derfor Jesus Kristus-Navnet prises skal evindelig; af hans Kærlighed omfavnet H jertet er i Himmerig, Naar med denne Verden brydes,

til Guds-Huset vi indbydes.« Vil man kaste et samlet Blik paa den hele Digtning, er det klart, at Grundtvig maa betegnes som P i n s e n s Sanger, ligesom Kingo i en fortrinlig Grad er Paaskens. Den Hel- ligaand, den hellige almindelige Kirke med Glæden og Freden toner fortrinsvis gennem Grundtvigs Salmedigtning. Nogle faa Eksempler skal nævnes af den store Mængde Pinsesange, han har efterladt sig. »Talsmand, som paa Jorde­ rige«, »Helligaanden trindt paa Jord«, »I al sin Glans nu straaler Solen«, »Du, som gaar ud fra den levende Gud«, »Kom, Gudfaders Aand fuldgod«, »Gud Helligaand, vor Trø­ stermand« — foruden de nævnte af fremmed Rod. »Der stan­ der et Træ i Guds Paradis«, »Stiftet Guds Søn har paa Jor­ den et aandeligt Rige«, »Guds Kirke er vor Klippeborg«, »Kir­ ken den er et gammelt Hus«, »Der står et Hus paa Jorde­ rig«, »Vidunderligst af alt paa Jord er Jesu Kristi Rige« og mange, mange flere. Og der er »Fred til Bod for bittert Savn«, »Guds Fred er mer end en Englevagt«.