NFSGrundtvig_1923

139 Præstejubilæum blev overrakt ham en større Pengesum, be­ stemt til, at der altid kunde foreligge billige Udgaver af hans Salmer. Der er Grund til at fremhæve, at Grundtvigs Salmer som oftest er langt mere kunstnerisk bearbejdede og afrun­ dede end hans folkelige Digte.

X. HISTORISKE OG MYTOLOGISKE OG FOLKELIGE SKRIFTER

G rundtvig har flere Gange udtalt sig om det personlige Udbytte, han ved Siden af det videnskabelige havde af sine engelske Rejser. »I England lærte jeg«, har han sagt, »først i Henseende til Frihed som til alt menneskeligt at lægge hele Vægten paa V i r k e l i g h e d e n med dyb Foragt for det tomme Skin og for Penneslikkeriet og Bogormevæsenet i alle Retninger. Thi vel fandt jeg ingenlunde Engelskmændene fri for alt dette, men jeg fandt hos dem Livet og Døden ved Siden af hinanden; Livet overalt, hvor man stræbte f r i t at benytte Livskræfterne, og Døden overalt, hvor man pinte det levende til Ære for det døde.« Denne Opfattelse af Liv og Frihed spores stærkt i hans folkelige Skrifter fra Trediverne, hvoraf her kan fremhæves: » P o l i t i s k e B e t r a g t n i n g e r « ( 1831 ). Der var her i Danmark noget politisk Røre som Efterdønning af Julirevo­ lutionen i Paris. I Hertugdømmerne fremtraadte paa denne Tid den slesvigholstenske Bevægelse som politisk i særlig Grad. Den vilde forene Sønderjylland med Holsten under en fælles »Konstitution«, som man vilde aftvinge Kongen. Og i Kongeriget dannede sig det national-liberale Parti, hvis fornemste Bestræbelse i disse Aar var rettet paa en »kon­ stitutionel« Forfatning efter det franske Mønster fra 1830 : en lovgivende Rigsdag med stor Myndighed og fremgaaet af den velhavende Middelstand. Grundtvig, der i England havde lært at foragte det tomme Skin i Frihedsspørgsmaal, skrev i Anledning heraf de nævnte politiske Betragtninger, hvori han betegner »Julirevolutionen« som de parisiske Skoledren