NFSGrundtvig_1923

141 paastaar, at det maa Historikeren stadig have for Øje, hvis ikke Begivenhederne skal tabe deres Sammenhæng for ham og Historien blive til en Labyrint uden Lys og Udgang i Ste- den for et frit aabent Anlæg i Naturen. I U n g d o m m e n , hvortil han regner Barndommen, for saa vidt denne kan høre til Menneskets selvstændige Liv, drøm­ mer man om Fremtiden, lægger Planer, prøver og øver sine Kræfter. M a n d d o m m e n er den Tid, da man elsker og hader, attraar og afskyer, arbejder og virker, samler og ad­ splitter, bygger og forstyrrer. I A l d e r d o m m e n søger Men­ nesket Hvile, ønsker Fred og Ro, lever mest i Erindringen om sit svundne Liv. — I disse tre Tidsaldre hersker saa fortrins­ vis efter hverandre de tre Grundkræfter i vort Væsen: Fan­ tasi, Følelse og Forstand, saaledes at i Ungdommen har Fan­ tasien Overvægt, i Manddommen Følelsen med sin Hær af Li­ denskaber, og i Alderdommen Forstanden. Men de tre Livs­ aldre glider som bekendt umærkeligt over i hinanden. Paa lignende Maade, mener han, er det umiskendeligt, at f o r h o l d s v i s er hele Oldtiden Fantasiens Tid, Midalde­ ren Følelsens, og den nye Tid Forstandens eller Eftertankens Tid. Derfor er Oldtidens Literatur den mest poetiske, Mid­ alderens den mest historiske, og den nye Tids den mest filo­ sofiske. Vil vi prøve Sætningen paa de enkelte Folk, kan vi vælge de tre Oldtidsfolk, der fik Lov til at leve deres Liv ud: Jøder, Grækere og Romere. Og vi regner da Jødernes Fantasitid før Moses, med hvis Kampe og Lovgivning Fø­ lelses- eller Daadstiden begynder, og hvorefter den fortsættes, til Visdommens, Eftertankens og Reflektionens Dage begynder med Salomon. — Grækerne har deres Fantasitid før Solon, deres Daadstid mellem ham og Aleksander den Store, og saa kommer Vidskabstiden med alle de filosofiske Skoler, det aleksandrinske Bibliotek og den aleksandrinske Højskole. — Romernes Fantasitid falder i Kongernes Dage, og den ældre Cato indleder øjensynligt nok Forstandstiden hos dem. Og ligesom kun faa Enkeltmænd er særlig udmærkede, men det er disse udmærkede, Historien især maa holde sig til, naar den vil skildre et Folk, saaledes gaar det ogsaa med Folkeslagene: De Nationer, i hvem Udviklingen ligesom af­ bilder sig, det er Historiens Hovedfolk; som saadanne nævner han for Oldtidens Vedkommende: H e b r æ e r n e , Oldtidens religiøse Folk, G r æ k e r n e , der fører an i Kunst og Viden