NFSGrundtvig_1923

142 skab, og R o m e r n e , hvis Statskløgt og politiske Magt kom til at gribe saa dybt ind. Som Middelalderens Hovedfolk, der ytrer deres Indflydelse hver til sin Tid, nævner han: Hunner og Goter, Byzantinere og Arabere, Franker og Longobarder, Sakser og Angelsakser, Normanner og Islændere; og efter dem Paver og Korsrid­ dere, Engelskmænd og Franskmænd, italienske Stæder og Hansestæder. Han er jo nemlig klar over, at som der i Oldtiden er et dybt nationalt Skel mellem Nationerne, som om de alle gemte paa Misforstaaelserne fra Babel, saa kom­ mer der i Middelalderen, ikke mindst ved Kristendommens Paavirkning og Forkyndelse af det almindelige Broderskab, mere og mere et internationalt Element ind i Tiden, saa at man ogsaa efter de ledende Kræfter kunde give Middelalde­ rens Historie følgende Overskrifter: Martyrerne, Folkevan­ dringen, Munkene, Ridderne, Købmændene. Med Styrke hævder Grundtvig i disse Hovedværker Kri- stus som Tidernes Midtpunkt, hvis Komme Oldtidsudvik­ lingen tjener til at forberede, og fra hvem de Kræfter, der siden kommer til at virke til Velsignelse, har deres Ud­ spring. Og med ikke mindre Styrke gør han gældende, at som ethvert Folk klarlig har sit ejendommelige Anlæg, maa det ogsaa have sit ejendommelige Kald, sin særegne Be­ stemmelse. H e b r æ e r n e , hvis Hovedtanke, der beherskede deres Liv, var Forestillingen om, at Himlens og Jordens Skaber var deres Herre og Beskytter, førte i det hele et Kirkeliv, og de havde den Bestemmelse at være Kristendommens Vugge og Udgangspunkt. G r æ k e r n e , der troede paa et naturligt Slægtskab mellem Guder og Mennesker, skulde forsøge og vise, hvorvidt alle menneskelige Evner i deres frie, uhin­ drede Virksomhed, men uden Aabenbaringens Hjælp, kunde naa. R o m e r n e endelig, der førte et Soldaterliv uden højere Sans for Kunst og Videnskab og uden nogen egentlig Reli­ gion, hvis Hu stod til at beherske andre, samler alle Lan­ dene omkring Middelhavet under Roms Kejser og baner der­ ved Vej for Kristendommens Udbredelse over hele Jorden. Alt dette er kun en Antydning af den Mængde Tanker, der er nedlagt i »Haandbog i Verdenshistorien«. Bogen er tillige mærkelig ved sin ejendommelige Stil, ved den betyde­ lige Lærdom og det kritiske Blik for de v i r k e l i g e Kilder,