NFSGrundtvig_1923

143 der aabenbarer sig deri. Fremstillingen af Oldtidens Historie er vel nu ved, hvad der siden er kommet for Dagens Lys i Ægypten, Babylon og Ninive, i visse Maader forældet; men Middelalderens Historie regnes endnu af kyndige for et bane­ brydende Arbejde. M y t o l o g i e n fremstiller ligeledes hans historisk-poe- tiske Anskuelse. Hans mytologiske System er af ham selv en Gang betegnet som det f o 1 k e historiske i Modsætning til det na tu rh istorisk e, man før havde anvendt. Medens man til Eksempel tidligere i Baldersmyten havde set en Skildring af den venlige, lyse Sommer, der hurtigt svinder, og i Graaden for Balder den stærke Dug i August og September, saa gik Grundtvig ud fra, at det var imod Billedsprogets Natur at bruge det levende som et Billede for det livløse, det personlige som Billede paa det upersonlige; at det var imod Billedsprogets Natur at sige Flovhed, naar man mener Vand, Kærlighed, naar man mener Ild, medens det om­ vendte meget vel gik an. Og derfor maatte en Myte, der aandede Liv, være et Udtryk for noget levende. Han saa derfor i Baldersmyten et Billede paa det barnlige Sind, med hvilket man tit bærer sig ad som Aserne med Balder: skyder til det med alle Slags Vaaben og morer sig med, at det trodser dem, indtil Misteltenen kommer flyvende og fælder vor Yndling. »Denne Snyltevækst ubetydelig at se til, men udskudt af den blinde Høder, altid dødelig for Barnetroen, er nemlig Spotten af en troskyldig Mund, lagt deri af hjerte­ løs Kløgt«. Tit giver han Myterne en Anvendelse, hvorom han siger, at det just ikke altid kommer an paa, hvad Fæ­ drene har lagt i en Myte, men hvad der uden Tvang kan lægges deri, som naar han i Baldersmyten lægger følgende historiske Oversigt, der ogsaa tjener til Oplysning om hans historisk-poetiske Anskuelse: »Gaar vi blot tre Aarhundreder tilbage, da finder vi for­ holdsvis en Barndommens Guldalder i Norden med »Barnet i Betlehem« og Kirkesangen paa Modersmaalet og de gamle Kæmpers Ihukommelse levende i Kæmpeviserne; og i det 18 de Aarhundrede har vi et Billede af Balders Død og Lig- begængelse, der kun er altfor træffende; thi den franske Spottefugl støber da for vore Øjne Kuglerne, som den tyske Troskyldighed skyder ud, og Nordens Barnetro synker livløs paa Banetuen, ja Jorden holder virkelig paa Liget, indtil Be­ spottelsen kommer som en Heks fra Jætteverdenen og støder