NFSGrundtvig_1923

144 Dødningeskibet fra Land, saa Beddingen gnistrer og Jorden bæver. Men ved det nye Aarhundrede kommer baade Frigga og Hermod frem, saa Slejpner sadles for vore Øjne til Helridt, og vi ser Hermod komme tilbage baade med Ringen til Odin og Sløret til Frigga; thi denne dramatiske Poesi har altid nogen Lighed med en Rejse til de dødes Rige, og i Norden var den saa kendelig stilet paa at tilbagekalde Guldalderen i hele sin Glans, at man kunde fristes til at tro, at en af os havde gjort Myten til at betegne det. Forgæves havde vi ikke blot redet Slejpner, forgæves bragt Syn forSagn fra de dødes Rige, men forgæves omtone- des vi af Fuglesang baade fra Syden og Norden, forgæves omsvævedes vi af Olympens og Asgaards Aander og Diser med alle Heltene, som Guldkæden omslynger, hvis ikke den næste Slægt i Norden rejste sig i Kæmpernes Aand og fort­ satte det Levnedsløb, hvis Kendemærke er Kæmpeskridt med Guldalderen bag sig og Gyldenaaret for sig. Kun dette nor­ diske Kæmpeliv med det dejligste Maal, en dødeligs Øje kan skue: Guldalderens Genfødelse i Klarhedens Glans, kun dette ægte menneskelige Kæmpeliv og ingen vild Besærkergang gennem Blodbad til det store Benhus var det, jeg sværmede for i Ungdomsaarene, stræbte i Manddomstiden, saa vidt Kræfterne rakte og i Øjeblikket taalte at udtrykke, og vil i Alderdommen ikke blot rose og oplyse, men — om jeg kan — ogsaa hos en haabefuld Ungdom fremkalde, vis paa, at et saadant Kæmpeliv ikke blot er det bedste Herreliv paa Jorden, men ogsaa det eneste, der kan blomstre hos os, fordi den nordiske er i Folket ej mindre uforanderlig end i Fjældet og Havet. Saaledes vilde jeg tænke og tale, om saa Edda kun var et Kul i Heklas Kedel, eller om saa ingen kunde se andet i Baldersmyten end Sommersolhverv; men saaledes kunde jeg hverken have tænkt eller talt, hvis ikke Nordens Aand havde udtrykt det samme i sit naturlige Billedsprog. Saa vist altsaa, som der har svævet en Aand over Nor­ den, en Aand over Kæmperne, der opofrede sig for Udøde­ lighed, en Aand over Skjaldene, hvis Asamaal og Kæmpe­ viser gik fra Mund til Mund, fra Slægt til Slægt i Aar- hundreder, en Aand over Kvinderne, som ikke blot laante Skjaldene Øre, men laante Kæmperne deres dejlige Stemme til Skib, som altid har Bør over Bølgen blaa, og endelig en