NFSGrundtvig_1923

145 Aand over de gamle Sagamænd, hvis Ordstrøm paa Island frøs fast til Pergament, saa vi kan se det for vore Øjne, ja ligesom tage og føle paa, at det var mageløs levende An­ skuelse af Tidens Løb og Menneskenes Idrætter, hvoraf den Strøm udsprang; saa vist, som alt dette er, saa vist er det ogsaa, at det førstefødte Ord af denne Kæmpeaand, altsaa Nordens Myter, maa være Æbler, der faldt ikke langt fra Stammen, ikke længer fra Ygdrasil end Idume, der trolig har gemt dem i Barmen for efter sin Hjemkost at vederkvæge Brage og alle Aserne, for tidlig gamle og graa, da de endnu har Storværk at øve, Valhal at værge, Gimle at vinde.« Denne Prøve paa hans Mytebehandling er ganske vist ikke taget fra hans mere videnskabeligt anlagte Mytologi af 1832 , men fra den mundtlige Udvikling deraf, som han gav for en større Kreds af Mænd og Kvinder i 1843 , og som blev trykt under Titlen » B r a g e s n a k « om græske og nordiske Myter. Han beskæftigede sig nemlig ogsaa indgaaende med græske Myter og Sagn, og i 1847 udgav han en » Gr æs k- n o r d i s k M y t o l o g i « til Skolebrug. Af Mytologien fra 1832 skal kun anføres nogle Ord af det storladne Indledningsdigt:

»Vandred I ud eller sank i Muld, alle, der gløded for Oldtids Guld, aned i Odin mer end Luft, andet i Aand end tysk Fornuft, andet i Friggas G raad for Balder end, hvad der fugter, naar Duggen falder, mere i Myter end Eventyr, andet i Folk end kloge Dyr, mere i Kamp end Knald og Fald,

andet end Skin i Odins Hal, mere i Liv end Lykkespil. andet end Gas i Ygdrasil.«

I Trediverne og Fyrrerne falder ogsaa Grundtvigs Virk­ somhed for Indretningen af den Slags Skoler, man siden har kaldt F o l k e h ø j s k o l e n . Tanken herom synes at have dæmret for ham i Tiden 1813 — 1830 , men efter 1830 kommer den frem Aar for Aar med stadig større Klarhed. Den fik sin Næring og Afklaring dels af hans egne Oplevelser, navnlig i hans stærkt be- Rosendal: N. F. S. Grundtvig. 10