NFSGrundtvig_1923

147 nelse, som kunde give de ustuderede, der vilde høre til den dannede Verden, hvad dertil virkelig maatte kræves.« Uden en saadan Skole blev det vanskeligt at ordne Skrivefriheden, men for at den begærede Deltagelse i Lovgiv­ ningsarbejdet, Kongebrevet stillede i Udsigt, kunde blive til Gavn, maatte der aabnes Adgang til en hensigtsmæssig Ud­ dannelse for dem, der skulde være Medlemmer af Folkefor­ samlingen, en Dannelse, der til Midtpunkt havde F æ d r e ­ l a n d e t med dets n a t u r l i g e og h i s t o r i s k e Beskaf­ fenhed, henført til det virkelige Liv og Øjeblikkets Krav, hvorved Fædrelandets L i t e r a t u r baade finder Opmunt­ ring og gør Gavn, og man lærer at skatte den Videnskabelig­ hed, man skal skatte til. Om L i t e r a t u r e n s S t i l l i n g i Højskolen udtalte han sig klart og stærkt 1838 i de historiske Foredrag, der efter hans Død blev udgivne under Titlen » Ma n d s Mi n d e « : »Jeg tør dristig paastaa,« siger han her, »at Danmark vilde føle sig ti Gange saa lykkeligt som nu, naar blot alle de dejlige nye danske Viser, der myldrede frem fra Thaarups »Høstgildet« til Ingemanns »Holger Danske«, ikke blot som nu stod paa Papiret, men havde genlydt i alle vore Skoler og derfra ikke blot i alle vore Marker og Skove, men saa vidt som Danebrog vajede paa det sortladne Hav. Kun Man­ gelen af det kunstige Led, som en fri og folkelig Skole i vore Tider maa være mellem Ungdommen og den i Enkelt­ mand opstaaede, forklarede Folkeaand, kun Mangelen af dette nødvendige Led gør, at et Folk daglig kan blive dødere og dorskere; vrantent og modfaldent, mens dets Literatur strøm­ mer over af Liv og Fylde i herlige Minder og lyse Forhaab- ninger.« Da Grundtvig i 1836 udgav sit Skrift: » De t d a n s k e F i r k l ø v e r (o: Konge, Folk, Fædreland og Modersmaal), kom han atter tilbage til Nødvendigheden af, at Folkeraadets Medlemmer og deres Vælgere var vel oplyste om Folke- naturen, Statsforfatningen og Fædrelandet i alle Henseender. Men denne Oplysning maatte ikke fattes det højere Præg, som Folkeaanden giver, og den vilde uden tilsvarende Kær ­ l i g h e d til Konge, Folk, Fædreland og Modersmaal høre op med at virke velgørende, ligesom den hverken vilde være tænkelig eller brugelig uden den Styrke i Modersmaalets Brug, der ikke naas uden indtrængende og flittig Benyttelse af de bedste Forfatteres Arbejder. Og tillige maa denne Op- 10*