NFSGrundtvig_1923

149 Matematik og alt, hvad den enkelte for Nyttens eller For­ nøjelsens Skyld faar Lyst og Tid til at lægge sig efter; men 2 ) Hovedsagen, det levende, fælles, almindelige, det, der skal være Højskolens Sjæl og Hovedopgave, det er Folke- naturens hensigtsmæssige Udvikling og Oplysning paa Moders- maalet til Fædrelandets Gavn og Kongens Glæde; og 3 ) skal Ledernes Opgave være at fremme en indbyrdes Undervisning og Vekselvirkning, som det imidlertid er vanske­ ligt at beskrive. I en » K u n d g ø r e l s e om G r u n d t v i g s d a n s k e H ø j s k o l e « ( 1859 ) skriver han: »Det er en uundgaaelig Følgeslutning, at naar en folkelig Højskole skal svare til sit Navn, da maa den være folkelig, altsaa i Danmark dansk og stile langt højere med Landets voksne Ungdom, end der uden grov Misregning kan stiles med. Børnene, og man maa for saa vidt udelukkende sysselsætte Ungdommen med, hvad der er eller dog kan være og maa ønskes f æ l l e s f o r h e l e F o l k e t , saa der ikke dvæles ved noget for en vis Stand og Stilling særeget, uden for saa vidt det betragtes i For­ bindelse indbyrdes, ikke ved noget fremmed, uden for saa vidt det behøves til Oplysning om vort eget, og fremfor alt ikke ved noget fjendtligt, uden for saa vidt dette maatte af­ værges. — Ligesom derfor Modersmaalet udelukkende maa herske paa den folkelige Højskole, saaledes maatte ogsaa hele Oplysningen paa Modersmaalet med afgjort Forkærlig­ hed dreje sig om Modersmaalet, Folket og Fædrelandet, og endelig maa Øjemedet, som er Folkelivets Vækkelse, Næring og Uddannelse, aldrig glemmes over Midlerne, som jo kun er noget værd, naar de fremmer Hensigten.« Grundtvigs Skrifter om Folkehøjskolen vakte i Øjeblikket ikke stor Opmærksomhed i Læseverdenen; men de vandt vel­ villige opmærksomme Læsere i Prins Kristian Frederik og hans Hustru; og da disse i Slutningen af 1839 besteg Tronen, satte de et alvorligt Arbejde i Gang for at omsætte Grundt­ vigs Tanker i Virkeligheden.