NFSGrundtvig_1923

152 fik dog Grundtvig det bestemte Indtryk, at den »stod i Fare for at komme paa vilde Veje«, og han mente derfor, at han maatte fortsætte. Der var mødt saa mange, at Stuen ikke kunde rumme dem, hvorfor han lejede et Kornloft af Gros­ serer Jakob Holm og lod det forsyne med Bænke og Prædike­ stol. Her vilde han saa for Fremtiden tale. Politimesteren sendte imidlertid Bud til ham og de tid­ ligere Ledere og hævdede over for dem, at Forsamlingerne var ulovlige. Hertil svarede Grundtvig, at det ikke vedkom Politiet, hvad han brugte sine Værelser til, før det viste sig, at det var til noget ulovligt, og at han som Præst var ind­ viet til at tale Guds Ord »hemmelig og aabenbar«. Denne Bevisførelse kunde Politimesteren ikke gaa ind paa, men fik Grundtvig til at gaa til Biskoppen for om muligt at komme til Rette med ham. Biskoppen P. E. M ü l l e r var ganske venlig sindet mod Grundtvig. Han havde i sin Tid med Ros anmeldt Grundt­ vigs Afhandling om »Religion og Liturgi«, og han havde givet ham Egregie for hans Dimisprædiken; det, der imidlertid nærmest knyttede dem sammen, var begges Kærlighed til Old­ tidens Historie. Men i Sagen om de gudelige Forsamlinger var den ellers saa milde og elskværdige Biskop ikke nem at komme til Rette med; han elskede Fred, og Forsamlingerne voldte Ufred. Samtalen med dem varede over en Time, men endte med, at Biskoppen lovede at se, hvad han kunde gøre for at faa Sagen ordnet paa bedste Maade. Han forhandlede saa med Kancelliet, og Enden blev, at Grundtvig fik Tilladelse til »indtil videre at holde dansk Aftensang i Frederiks tyske Kirke, dog saaledes, at Ritualet følges, at den avtoriserede Salmebog bliver brugt, og at alle andre Love med Hensyn til den offentlige Gudstjeneste vorde efterlevede». — Besked herom fik Grundtvig den 2. Marts, og Politimesteren stand­ sede Adresseavisen, for at Grundtvigs Navn kunde komme mellem Prædikanterne den 4 . Marts, hvorved de af Avtori- teterne saa ildesete Forsamlinger paa Jak. Holms Kornloft blev undgaaede. Hermed begynder saa det tredje Afsnit af Grundtvigs Præstegerning, da han stod som »fri Aftensangsprædikant« uden Løn og uden Lov at forrette kirkelige Handlinger. Blandt hans Tilhørere træffer vi mange, der siden blev kendte Mænd i den danske Kirke, saaledes de senere Bi