NFSGrundtvig_1923

154 Digte og Afhandlinger for at forsvare Trosfriheden for alle Statens Borgere, Sognebaandets Løsning, Ophævelse af Daabs- og Konfirmationstvang osv. Han satte i denne Henseende nogen Forhaabning til »Provincialstænderne«, men blev skuf­ fet. Mynster, der i 1834 var bleven Biskop, var mægtigere i Forsamlingen, hvoraf han selv var Medlem, end Grundtvig, og Mynster var stokkonservativ. Navnlig laa Spørgsmaalet om Sognebaandets Løsning Grundtvig stærkt paa Sinde, især da flere Præster tog sig den ene Frihed efter den anden ved Forvaltningen af Sakramenterne. En saadan selvtagen Præste- frihed fandt Grundtvig var en Uting, naar Menighederne i et og alt var bundet til deres Præst. Derfor var Løsning af Sognebaandet for ham ikke alene ønskelig, men nødvendig; Mynster kunde derimod ikke se andet deri end en grov kirke­ lig Uorden. Mynster kunde dog ikke hindre, at Sagen, da den var forelagt i Stænderne, kom i Udvalg, og at dette efter Myn­ sters Udsagn delte sig saaledes, at Mynster og Tillisch var næsten enige om at standse Sagen. Provst Birch vidste ikke, hvad han vilde, Treschow og Bang vilde fremme den. For­ slaget faldt imidlertid ved Afstemningen i Salen, men faldt triumferende, siger Grundtvig. Da Tiden kom, at Grundtvig ikke godt kunde udsætte sine Sønners Konfirmation længere (Johan, født 1822 , Svend 1824 ), og flere af hans Venner ogsaa ønskede, at han skulde konfirmere deres Børn, og da endelig Stillingen som Prædi­ kant uden Ret til at forvalte Sakramenterne i Længden blev ham for fattig, skrev han 16 . December 1838 et Andragende til Kongen om »indtil videre« at maatte holde Altergang og een Gang om Aaret Konfirmation i Frederikskirken. Den 17 . bragte han selv denne Ansøgning til Kongen, der »vel ikke indlod sig synderlig, men lovede at overveje Sagen« og iøvrigt modtog Grundtvig saa naadigt, som han kunde ønske. Provst T r y d e , som Grundtvig traf i Prins Kristians Forgemak, erklærede, at han paa ingen Maade vilde sætte sig derimod; Prinsesse K a r o l i n e A m a l i e lovede at anbefale Sagen hos Mynster; og selv var Grundtvig den 19 . hos Stemann, der var »helt manerlig« og lod forstaa, at det vilde komme an paa Biskoppen. Grundtvig troede, at Mynster ikke vilde sætte sig imod, og med dette lyse Haab gik han til ham Nytaarsaftensdag. Men efter en timelang Samtale maatte han gaa »med en