NFSGrundtvig_1923

12

læste om de gamle Dage, rent og klart med højen Røst, fulgte gennem Kirkens Sage Frelseren med Liv og Lyst. Naar da fra sin Præstecelle gam le Fader til os kom, lod sig Læsningen fortælle, retted den med Kristendom, gav Besked om, hvad vi gemte til han kom, forstandig, blid, — o, hvad var vi, hvis vi glemte slig en hellig Gammens-Tid!« »Baaret har du under Hjerte alt mit Syn og al min Sang, født til Verden ved den Smerte, Skjalden af dit Skød udsprang. I de gam le Heltedage gennem dig han har sin Rod, Sans for Sang og Syn for Sage fik han med dit Adelsblod. Dog det vilde lidt ham gavnet, havde som et Hjerteskud du ej fromt med Adelsnavnet gemt den gamle Tro paa Gud, Tro paa ham, som fra sin Trone kom til Jord og sank i Grav for vor Vanart at udsone, skænke os sit Adelsskab. Fo’r jeg vild i Ungdoms-Dage, vild fra Gud og fra hans Ord, fo’r jeg vild med Asa-Brage,

Men det er noget langt mere end disse fornøjelige, ind­ holdsrige Aftener, han mente at skylde sin fromme Moder:

fandt jeg sent min Frelsers Spor, jeg, hvem dog for Vugge sunget var saa mangen Salme sød; hvad om jeg da var udsprunget af en vantro Moders Skød!« Ved hendes Død i hans Hus i Præstø i Aaret 1822 skrev han: »Saa holdt nu H jertet op at slaa,

hvorunder jeg har hvilet, ej mer i Moderøjne blaa