NFSGrundtvig_1923

160

XII

GRUNDTVIG, KRISTIAN DEN OTTENDE OG KAROLINE AMALIE.

F rederik den Sjette døde den 3. December 1839, og da han, trods de ubegribeligt Statsfejl, han havde begaaet, altid utrættelig havde arbejdet for sit Folks Vel efter sin bedste Indsigt og altid havde været Grundtvig god, saa var det naturligt, at han blandede sin Røst mellem de andre Digtere ved Kongens Bortgang og skrev den storladne Sang: »Hvem rejser bort saa sent i Kvæld og med saa start et Følge? Hvem gælder Danemarks Farvel, skyhøje Tonebølge, hvis Mage kun i Hedenold var Danemænds Farvel til Skjold« osv. Grundtvigs Taler og Sange paa forskellige Steder og ved forskellige Lejligheder i Anledning af Kongens Bortgang svulmede op til en hel Bog: » K æ r m i n d e r t i l K o n g F r e ­ d e r i k d e n S j e 11 e s K r a n s«, for hvilken Dronning Marie bød ham til sig og takkede ham venligt. — Hvor god imidler­ tid Frederik den Sjette havde været Grundtvig, saa havde han i den Grad været afhængig af Mynster, at han bogstavelig ikke turde gøre det gode for Grundtvig, han gerne vilde; i kirkelige Spørgsmaal havde han i Grunden været Mynster lydig. Men under den nye Konge blev det anderledes. »Hos den nye Konge gældte Grundtvig mere«, siger Mynster, ikke uden Bitterhed. Og Clausen siger, at under Kristian den Ot­ tende og hans Dronning var Grundtvig stærk nok til at sætte — ikke Himmel og Jord — men i Stilhed alle Hoffets Mag­ ter i Bevægelse. Den nye Konge og Dronning havde længe været opmærk­ somme paa og næret en vis Sympati for Grundtvig. Allerede 1815 havde Karoline Amalie den Tanke om ham, at det var ham, der skulde bringe Liv ind i den iskolde Kirke; og Aaret efter havde Prins Kristian med den mest spændte Op­ mærksomhed lyttet til den Tale, han holdt ved sin Onkels, Biskop Balles, Grav over Teksten: »Saa er da en Høvding falden i Israel«.