NFSGrundtvig_1923

161 Siden havde Prinsessen gennem sin Ven P. Rørdam hørt meget om Grundtvig og hans Skoletanker, som optog hende meget stærkt, og endelig havde hun i 1838 gjort hans personlige Bekentskab. Hermed gik det saaledes til. En Kreds af yngre Mænd (deriblandt Fr. Barfod, Fr. Hammerich, P. C. Kirkegaard, Ludv. Chr. Müller) havde bedt Grundtvig om at holde en Række historiske Foredrag for dem; og han havde svaret, at han ikke vilde, saa længe han var under Censur; thi naar hans Pen var bunden, kunde han ikke betragte sin Mund som fri. Men det blev saa til, at han skulde indgive en Ansøgning om Fritagelse for Censuren, som da Prins Kristian lovede at tage sig af. Han udvirkede ogsaa ved Juletid 1837, at Grundtvig blev fri for Censuren; og kort efter gik han op for at takke Prinsen for hans Del deri. De kom da til at tale om en Sag, der laa dem begge stærkt paa Sinde: Ungdomsskolen eller Folkehøjskolen. Prin­ sen havde nemlig tænkt paa en Skole for den voksne Ung­ dom af alle Stænder og uden Eksamenslæsning, og havde med levende Interesse læst Grundtvigs »Firkløver«. Under Samtalen kom de til at disputere om, hvorvidt man paa Højskolen, hvad Prinsen mente, skulde lære Latin; og de blev herover saa ivrige, at de ikke naaede til Ende, men aftalte, at Grundtvig en Tid efter skulde komme igen, for at de kunde fortsætte Samtalen. Dette fortalte Prinsen sin Hustru, og hun bad ham da at føre Grundtvig ind til hende, naar han kom igen; og saaledes kom de Tirsdag den 16. Januar 1838 til at stifte personligt Bekendtskab. Paa den Tid var deres fælles Ven Peter Rørdam for sit Helbreds Skyld draget til Madeira, og under Fraværelsen stod han i stadig Brevveksling med Prinsessen, af hvis Breve vi faar en levende Forestilling om, hvorledes det hele gik til. Den 21. Januar 1838 skrev Prinsessen til Rørdam: »----- Jeg har da nu gjort det Bekendtskab, jeg i Aar og Dag har længtes efter at gøre. I Tirsdags Middags bragte Prinsen G r u n d t v i g op til mig og forestillede os gensidig for hverandre. Men hør nu, hvorledes det gik til. I mit forrige Brev meldte jeg Dem, at Grundtvig havde søgt om at vorde fri for at være under Censur. Dette bevilgedes ham, og da Prinsen kom fra det Statsraad, hvor dette var forhandlet, skrev han øjeblikkelig til Grundtvig for at lykønske ham til Opnaaelsen af hans Begæring. Herpaa svarede Grundtvig Rosendal: N. F. S. Grundtvig'. 11