NFSGrundtvig_1923

164

bindelse med hendes historiske Sans bragte hende til at bede ham holde en Række historiske Foredrag for hende og en af hende indbudt Kreds af fornemme Kvinder. Han gav dem saa i Tiden fra 1. Marts til 10. Maj en aandfuld Over­ sigt over Nordens Historie, der var Prinsessen til stor Glæde. Dette ser man af et Brev, hun sendte Grundtvig to Dage efter, at han havde sluttet Foredragene: »Tillad mig end en Gang og det skriftligt at bringe Dem mit H jertes Tak for al den Ulejlighed, De har haft for min og de øvrige Tilhører­ inders Skyld. Disse behagelige Timer vil leve i uudsletteligt Minde for os, og de har tillige vakt Ønsket om, til næste Vinter atter at glædes ved et lignende Opvækkelsesmiddel og da at dele det med et større Avditorium. Jeg tror i Sand­ hed, at en slig Anledning til en aandrig Samtale meget vil kunne hæve, udvikle og udvide den kvindelige Synskreds. Maatte det lykkes Dem at vække en stærk Begejstring hos de danske Kvinder! Det give Gud! Guds Fred.« Grundtvig selv var vel ikke nær saa højt oppe i Anled­ ning af disse Foredrag som Prinsessen, men dog glad ved dem. Han skrev den 10. Marts til sin Ven Gunni Busck derom, at det aabenbart var Vorherre, der havde skudt Prin­ sessen i Sinde at høre Fædrelandshistorie af ham, et Ind­ fald, som Hofverdenen fandt snurrigt. »Det er i det hele«, skrev han, »et mærkeligt Avditorium; thi foruden Prinsessen og hendes Hofdamer (som kun er med for et Syns Skyld) er det en e n g e l s k , en f r a n s k og en t y s k Dame, som kun meget maadeligt forstaar Dansk; men det, mener jeg, pri­ ser netop Vorherre sin Kunst for, at han gør som ingenting, hvad kloge Folk vilde forsværge Muligheden af, og da Prin­ sessen tager levende Del i det og spørger godt, er jeg meget vel tilfreds med disse S a m t a l e r , som spaar, hvad jeg længe har drømt om.« 2—3 Uger efter skrev han til Busck: »Med de h i s t o r i s k e S a m t a l e r gaar det vel ikke slet saa glæ­ deligt som den første Aften, men dog meget bedre og livligere end nogen Forelæsning, eller end man havde mindste Grund til at vente; de tyske Damer lærer sig smukt til at forstaa Dansk og taaler godt, at jeg foretrækker Danmark, da jeg ikke stræber at oppuste det.« Den Fortsættelse af disse Foredrag, Prinsessen havde ønsket næste Aar, blev der ikke noget af. Hun fik saa meget at tænke paa, da hun inden Aarets Udgang blev Dronning. Derimod holdt Grundtvig i Tiden fra 9. November 1842 til