NFSGrundtvig_1923

167

Det er en Nød at gøre Vers, end sige at regere, hvor Stympere paa langs og tværs vil alting kritisere.«

I det hele skrev Grundtvig 1840 en Mængde Lejlig­ hedsdigte, hvoraf det mest bekendte dog nok er hans » F u g l e- v i s e « : »Velkommen i den grønne Lund«. Kongen og Dronningen var om Sommeren paa en Hyl- dingsrejse omkring i Landet, og i Oktober vendte de tilbage til Hovedstaden. Her havde J. C. Lindberg, der da ligesom Grundtvig var en ivrig Forsvarer af Enevælden, forberedt nogle Demonstrationer, der maaske mest var rettede mod det national-liberale Parti, og Kongeparret havde faaet Un­ derretning om, at der var forfattet en Sang med skarpe Ud­ fald moddette. Dronningen var ilde berørt af, at »en Vel­ komstsang til den kærligste og fredeligste Landets Fader skulde kunne ægge til Kamp«. Hun besværger derforGrundt­ vig, at han skal benytte al sin Indflydelse hos Lindberg, for at denne Sang maa bortfalde. — Grundtvig skrev imidlertid selv en Sang, der i den Retning ikke var helt uskyldig, idet der siges: »Thi bærer Blus paa Alfarvej vi højt for Landets Fader og beder: Konge! regn det ej, om Drenge peb paa Gader! Fra Arilds Tid var Dansken tro og skønned paa det milde; har nogen Lyst til Lands-Uro, da gid det gaa ham ilde!« Paa den jydske Rejse havde Dronningen fattet og ned­ skrevet en Plan til en Skole, hun vilde oprette nærmest for de Børn, som havde gaaet i det af hende oprettede Asyl for Smaabørn. Det gjorde hende ondt, at disse Børn, naar de naaede til den skolepligtige Alder, skulde udleveres til den efter hendes Opfattelse paa den Tid aandløse og barbariske københavnske Almueskole; og tillige ønskede hun, at de grundtvigske Skoletanker gennem en saadan Skole kunde blive virkelig prøvede, og hvis de bestod Prøven, Skolen da kunde blive, som hun udtrykker det, »en Normalskole for tilkommende Almueskoler«. Hendes gode Ven og Raadgiver i Skolesager P. Rørdam var den Gang bleven Sognepræst i Mern ved Præstø, og