NFSGrundtvig_1923

172 den er det nu, at den lærde Dr. Pusey og den veltalende Præst Newman gør kraftig Indsigelse. De Samtaler, Grundtvig havde med de to, overbeviste ham om, at de var paa farlige Veje, i Grunden var Papister, og han frygtede for, at hele Retningen kunde blive det, en Frygt, der ikke var uden G rund; thi to Aar efter gik New­ man over til den katolske Kirke, og mange af de saakaldte Puseyiter er siden havnede der. Han ansaa dem begge for retsindige og oprigtige Mænd, og derfor var der jo en Mulig­ hed for, at selv de kunde komme paa rette Vej, naar de fik Øje for, at den oprindelige Kristendom, Troens og Bekendel­ sens Uafhængighed af Skriften og Sakramenternes guddomme­ lige Virkning snarere maatte føre f r a end til Papisteri. Og det stræbte han at vise baade dem og deres Modstandere, fandt ogsaa aabne Øren for sin kirkelige Anskuelse hos begge Partier og maatte love at komme til Oxford igen sidst i Juli. Grundtvig var ogsaa siden i Oxford, men traf da hver­ ken Pusey eller Newman. Han besøgte i London Underhuset og fik en Følelse af, »at det for alvorlige Mænd maa være en sand Lidelse at sidde og tale i et Raad, hvor det er en Naade at blive hørt, selv naar Talen er om saa vigtige Ting som Irlands Beroligelse«. Fabriksbyerne B i r m i n g h a m og M a n c h e s t e r maatte han med sin levende Sans for storladen borgerlig Virksom­ hed ogsaa se. Heller ikke den skønne Natur blev forglemt; han besøgte i K e n d a 1 ved Cumberlands Grænse en Oxford- Magister, der i Ferierne levede hos sin gamle Moder, »et Pragteksemplar af en gammel-engelsk Matrone«; og her saa han mangfoldige skønne Steder: mange Søer og Westmore- lands grønne og Cumberlands sorte Bjerge. I England be­ søgte han den et halvt Aar før afdøde Digter S o u t h e y s Hus i K e s w i c k og i Skotland W a l t e r S c o t t s Herresæde A b b o t s f o r d . Besøget i Southeys halvt øde Hus gjorde større Indtryk paa ham end alle Herlighederne paa Abbots­ ford og fremkaldte et meget stemningsfuldt Digt. I E d i n b u r g h besøgte han Dr. C h a l m e r s (1780— 1847), Hovedmanden for de 600 Præster, som havde villet hævde Menighedernes Ret til at forkaste de Præster, der blev dem sendte, en Ret, som nu Parlamentet havde nægtet at anerkende, hvorfor de 600 med deres Menigheder netop dette Aar traadte ud af Statskirken og dannede d e n s k o t s k e