NFSGrundtvig_1923

176

sejge Modstand, en Tid kan have tænkt paa i større Ud­ strækning at benytte Grundtvigs Medvirkning ved Sagens Gennem førelse; og dette kan igen have bidraget til, at Direk­ tionen blev mere imødekommende over for Kongen. Direktionen opgav sin Modstand, og den 31. December 1847 udkom den kongelige Resolution, der bestemmer, at Sorø Akademi skal omdannes til en Realhøjskole efter Kon­ gens nærmere Bestemmelse. Grundtvig udtalte sin Glæde herover i en S a n g : » D e n d a n s k e S k o l e « ; hvis sidste Vers lyder saaledes: »Hil dig, gamle Skjoldungrige, med din Skole ny! Danmarks Ros skal atter stige med vor Sang i Sky; klare sig skal Folkelivet, Men saa blev Kristian den Ottende kastet paa Sygelejet, og Sygdommen blev til Døden. Paa Dødslejet kredsede hans Tanker endnu om Sorø, og Dronningen meddelte siden Grundt­ vig, at hun to Gange maatte læse det førnævnte Digt for ham. Det blev, skrev hun, hans sidste Glæde paa Sygelejet, og inderligt frydede det ham, saa han sagde; »Saa har jeg da rigtig truffet det!« A a r e t 1 8 4 4 var et mærkeligt Aar i Grundtvigs Liv, ikke mindst i Henseende til hans Forhold til Kongen og Dronningen. Glad overrasket blev han allerede i Aarets første Maaned ved, at »Københavns gejstlige Konvent«, hvori han den Gang tog livlig Del, ikke alene tog Salmebogssagen op, erklærede sig utilfreds med Mynsters Tillæg og nedsatte et Udvalg til at udarbejde en ny Salmebog; men at et Forslag, Grundtvig stillede om at indsende et Andragende om Fred for de gude­ lige Forsamlinger, »gik stolt og glat igennem«. Derimod blev han vemodig stemt ved Thorvaldsens Død den 24. Marts s. A. Da Thorvaldsen 1838 kom hjem fra 41 Aars Ophold i Rom, havde Grundtvig været om Bord i »Digterbaaden« ved hans Modtagelse. Og han havde til den store Velkomstfest den 7. Oktober skrevet den prægtige Korsang: Bølgen blaa og Alfe-Skibet, Vaabenskjoldet, Løvemodet, Danehj erte-Blodet.«