NFSGrundtvig_1923

178

en ypperlig Sang, hvori Billedet af den gamle »Vølund Vinge- smed« var anvendt paa Thorvaldsen. Nu skrev han et stort M i n d e d i g t over Kunstnerkon­ gen, hvori det hedder:

»Tidsaldrene har og en Nyaarsdag, naar Solhvervsaander svæver over Jorden, da sidst de svæved under Tordenbrag, sig vendte Solen morgenrød mod Norden, og aarie vaagned da et Kæmpekuld med Kronehjelme af det røde Guld. Ja, stolt oprandt en Gudealder ny med vort Aarhundrede for Nordens Stammer, af den skal over B jerg og Hav gaa Ry, saa vidt som Ø jet funkler, H jertet flammer, i den opstaar ved Nordens Kæmpehaand alt forbigangent, som er født af Aand.«

»Thorvaldsen«, fortsætter han, var den største Mester i sin Kreds; med sin Jason svang han sig alt mod Himmel­ buen, og hans genopstandne græske Guder fremkaldte en Ofring til ham af Virak, saa det stod om ham som en Sky, som han dog viftede bort med en Barnehaand.« »Et Menneske du var og ingen Gud,

din Herlighed stod under Blomstens Love, med den i Lys du skinned favr og prud, med den i Løn du nu skal længe sove; ej Knæ jeg bøjer og ej Virak strør for, hvad kun lever som en Blomst og dør.«

Ja, et Menneske var Thorvaldsen, og Menneskers Vemods- taarer ved hans Bortgang er Perlen i hans Mindekrans. — I Anledning af, at Stiftsprovst Tryde ved Thorvaldsens Jorde­ færd havde villet bevise hans Kristendom af hans Værker, siger nu Grundtvig: »Var du en K risten? som en Æ ressag man spurgte højt, da man dig bar til Jorde, og dine Billeder i Kirkesmag

beviser kun, du vidste, hvad du gjorde; men til din Lykke baade fjern og nær om Ros for Gud maa alle tie kvær.«

Ja, gjaldt det om Æ ren her paa Jorden, turde man vel ikke nægte Thorvaldsen Kristennavnet, men ellers vilde han