NFSGrundtvig_1923

186

hvis Grundtvig vil modtage Indbydelsen, vil baade hans Rejsefæller og de Venner, de skal gæste, kappes om at vise ham, hvor levende alle Danske paaskønner, hvad han er for den Sag, i hvis Navn dette Stævnemøde finder Sted. Grundtvig tog mod Indbydelsen, fordi han gerne vilde være sammen med Ungdommen; men da han kunde indse, at hans Deltagelse i Festen ikke vilde være vel set af Dron­ ningen, gik han den 1. Juli fra Lille Tuborg op til Sorgen­ fri for at faa en Sam tale med hende derom. Saa vidt det kan skønnes, blev denne Samtale ikke synderlig indgaaende; og næste Dag drog Grundtvig til Kolding, hvor Køben­ havnerne, og ikke mindst han, fik den mest begejstrede Modtagelse. Paa Skamlingsbanke var der samlet 10— 12,000 Menne­ sker, som fra Middag til Aften med en kortere Afbrydelse opmærksomt lyttede til de alvorlige Ord, der blev talt. — E fter at Sognefoged K a j H a n s e n fra Vonsild havde aabnet Mødet, og L a u r i d s S k a u holdt den berømte Tale om Modersmaalet og dets Stilling i Sønderjylland i Øjeblikket, holdt G r u n d t v i g en Tale, der — som »Fædrelandet« siger — i 5 Kvarter blev fulgt med usvækket Opmærksomhed, ofte afbrudt med jublende Bifaldsraab af den store Forsam­ ling. »Og der kan«, fortsætter Bladet, »ikke tænkes noget større Bevis for, at Nordslesvigerne er danske baade i Sind og Skind, end den lynsnare Forstaaelse og lydelige Resonans, enhver selv den mindste Antydning fandt hos den talrige Mængde, hvoraf mere end de tre Fjerdedele var Bønder fra alle Nordslesvigs Egne.« »Vi skal saa meget mindre.« siger Bladet, »forsøge paa at gengive dette Foredrag, hvori nordisk Mytologi og nordisk Historie, storartet Lyrik og populær Munterhed, Sejrsforvisning og polemisk Skaansel- løshed blandede sig paa den for Grundtvig ejendommelige Maade, som vi antager, han selv vil nedskrive og i Trykken udgive det.« Dette sidste bar Grundtvig gjort, og for saa vidt kan vi nu læse Foredraget ( » S k o v h o r n e t s K l a n g m e l l e m S k a m l i n g s b a n k e r n e « ), men hvad Opskriften ikke kan meddele noget om, er det mægtige Personlighedens Indtryk, hans Fremtræden gjorde, og det vidunderlige Vekselspil, der under hele Talen var mellem ham og hans store Tilhørerkreds. Han begyndte med en Hilsen til det dejlige Land, der laa udbredt for hans Øjne, og den bølgende Menneskeskare,