NFSGrundtvig_1923

187 der modtog ham med Jubel, men især hilste han de sles­ vigske Danemænd, Danmarks lyslevende Grænsefæstning, vel bygt af Jord, men kun som den almægtige bygger, der i Begyndelsen skabte Støvmennesket i sit Billede; han hilste dem, de kække og bolde Danemænd, som i to Aartusinder, om ikke længere, stod paa Vagt for det velsignede Fædrene­ land, de hjerteligste Heltes og de elskeligste Kvinders æld­ gamle Hjem, stod paa Vagt mod det altid herskesyge, bryske og krigske Folk, hvis Kejser satte en Ære i at være »Rigets Formerere«. Han mindede dernæst om, at ved Ejderen havde man i de ældste Tider til Værn haft en Jordvold, som kaldtes Holgerdiget, og dette maatte han tænke paa, da en af deres Talsmænd paa det genfødte Kongestævne*) gav Tyskeren, der truede med Frederik Rødskæg, det Svar, at her slumrer Holger Danske, men naar han vaagner, leger han Himmelspræt med Trolde, saa de glemmer at spøge. »Og,« fortsatte han, »hvad dette den vaagnende Folkeaands første vingede Ord bebudede, det skete brat, da det genlød i Fjen­ dernes Lejr, at Holger Danske var staaet op fra de døde og kæmpede med Løvemod for Modersmaalet, saa Nordslesvigs Talsmand**) trods alle tyske Forbud, trods Jættelarmen af det usalige hensovne, skinhellige romerske Riges Genfærd, trods alt dette »talede Dansk og vedblev at tale Dansk«. Ja, » N o r d s l e s v i g e r e n b l e v v e d a t t a l e D a n s k « , det skal efter Aarhundreders Forløb være det kærnefulde Udtog af eders Kæmpehistorie; thi dette lille Ord indeslutter i sig baade Kampens Storværk og Sejrskransen. Stor Kamp vil det koste at sætte Modersmaalet igen i sin Ret; thi vi har som Uffe Kamp mod to Tyskere, en høj og en plat; og skal Kampen lykkes, maa vi som Uffe se at finde Faderens Rust­ ning og Sværd.« Men for at det skulde lykkes, maatte der en Skole til, som tog særlig Sigte paa Danskheden, som lagde Hovedvægten paa Oplysning om, hvad der vedrører Folk, Fædreland og Modersmaal. En saadan Skole havde i mange Aar været

*) Nis Lorenzen, hvem alles Øjne nu søgte. **) P. H iort Lorenzen, hvis danske Taler i Stænderforsamlingen den 14. November 1842 kun gengaves med: »P. H. Lorenzen sprach Dänisch«; »P. H. Lorenzen sprach abermals Dänisch«; P. H. Lorenzen fuhr fort Dänisch zu reden« osv.