NFSGrundtvig_1923

190

De uden at tage Hensyn til en lang Sørejses Besværligheder glædede os ved Deres Nærværelse, hvorved mangfoldige fik Lejlighed til at lære at kende eller i det mindste se en Mand, hvis Navn ikke vil glemmes, saa længe den danske Tunge er til.« Grundtvig svarede herpaa: »Hvor behageligt det end var for mig med Deres meget ærede Brev af 5. Juli at modtage det eneste, jeg havde tabt paa en Rejse, saa rig paa Vinding, at Tabet var ubetydeligt, saa var dog Brevet selv mig langt behageligere, og nu glæder det lille Uheld mig ordentlig, da det giver mig den bedste Lejlighed til at be­ vidne D em og gennem Dem hele K o l d i n g By min uskrøm- tede Tak baade paa egne og gamle Danmarks Vegne for den altid sjældne og i Danmark længe mageløse Venlighed og Gæstmildhed, hvormed Byen modtog saa mange personlig ubekendte, blot fordi de kom som Børn af den fælles Moder for at ære hendes Maal og hendes Minde. Aldrig skal jeg glemme, at Kolding var den første By i Fædrelandet, der rakte den gamle Daneskjald en Krans af bedre Blade end Lavrbærtræets, ja en Krans af Bøgeblade, der fra Hedenold ikke blot dirrede ved hvert Greb i Modersmaalets Guldharpe, men hvælvede en Løvsal over Fuglereden, saa den fandt Læ for de skarpe Vinde, der i alle Lande har truet Folkesangen med Ødelæggelse.« Redaktør K o c h bad i begejstrede Ord om hans Tale til »Danevirke«, Skamlingsbankeselskabet gjorde ham til Æresmedlem, L. Skau bad ham komme igen ad Aare osv. Men Grundtvigs Velynderinde, Dronning Karoline Amalie, var bedrøvet over, at han havde gjort de national-liberale Selskab, og over, at han havde talt ved en Fest, der baade efter Kongens og hendes Mening virkede »opæggende«. »Jeg længes meget efter at høre, hvorledes det gik paa Skam- lingsbanken«, skrev hun; men da hun havde læst »Fædre­ landers« Referat af Festen og Karakteristik af Grundtvigs Tale, blev hun vred og udlod sig til hans senere Svigersøn P. Bojsen med, at de 10,000 Festdeltagere sikkert kun havde været til Stede i Aviserne, hvor det var saa let at samle dem. Grundtvig skrev da følgende Brev til hende: »Aller- naadigste Dronning! Modtagelsen af 500 Rigsdaler til Asyl­ skolen er det min Skyldighed at bevidne, og om de 10,000 paa Skamlingsbanken vilde det være mig en Lyst at fortælle, naar jeg ikke havde vidst, at Deres Majestæt, desværre, har