NFSGrundtvig_1923

lidt Skade paa det Øre, der vender mod Slesvig-Holsten. Nu vil jeg derimod kun sige, at dersom Deres Majestæt havde været til Stede og med egne Øjne set, at de 10,000 stod ikke blot paa Papiret, men paa Guds grønne Jord, stod og ventede taalmodigt paa Tungen, der vilde tale deres betrængte, ja gennem Aarhundreder undertrykte, hellige og retfærdige, men efter det sidste Patent, som det synes, fortvivlede Sag, og havde saa Deres Majestæt med egne Øren hørt Bonde­ sønnen, Bondekarlen, Folkehelten fra Sommersted tale Moders- maalets Sag ikke blot med de samme Ord, der nu staar op- tegnede i »Fædrelandet«, men med en Hjertesorg, en Helte­ mine, en folkelig Majestæt, som vore Døgnblade mindst af alt kan optage eller betegne — dersom Lykken havde været Danmark saa god, da vilde Dronning Karoline Amalie med det danske Moderhjerte og den engelske, ja angelske Skjold­ møbarm aldrig mere laane Slesvig-Holsteinerne Øre til at betragte den retfærdigste Folkesag under Solen i et skævt og fjendtligt Lys, som om det ikke var Nordslesvigerne, de tro­ faste Vogtere for det grønne Gudhjem, der sukkede, der harmedes, der glødede, der stred for deres Fædres Aand, deres levende aandfulde Modersmaal, men kun en Haandfuld »Schand-Knaben*), som jeg og mine Lige, der trodsede Sandhed og Ret, oprørte Folket og forstyrrede Freden. Nej, aldrig vilde Majestæten betragte Danmarks Opstandelse fra de døde og Modersmaalets Genfødelse i Fædrenes Kæmpe- aand med saadanne højtyske Øjne og aldrig høre paa Folke- stemmen med saadanne plattyske Øren, om end disse Øjne og Øren ved en sørgelig Fejltagelse og en ubegribelig Øjen­ forblindelse og en mageløs Misforstand havde vundet de sidste Skjoldungers Bifald, hvis Øjne just skulde have funklet under den forhaanede Danebrog, hvis Tunge skulde have svunget Mjølner mod Danmarks Fjender, og hvis Hoveder da skulde have laant Norden Guldkværnen i Gyldenaaret. Hertil maa jeg føje, at ligesom jeg aldrig har talt til saa m a n g e Øren paa een Gang, aldrig talt med Danebrog vajende, Bøgeskoven sjungende og Østersøen bølgende for mine Fødder, aldrig talt saa længe og dog saa mageligt, saa muntert og dog saa lysnende, saa har jeg heller aldrig talt for b e d r e Øren; thi jeg ænser ikke Hurraraabene, der lyder *) »Schand-Knaben« var et af Tyskerne opfundet Skælsord for »Skandinaver«.