NFSGrundtvig_1923

16

fra Valdemars Kilde, som gøre Susaa, Dog hjalp hun for Føden mig Stodder af Nøden, den Gang jeg blev lille igen.

Da lavt jeg mig satte i Fædrenes Grav og ledte om Skatte, hun styred min Stav; jeg ledte med Møde om Maalet i Lund,

for alle de døde da svarede hun; hos hende for Styre sad end Dronning Tyre, for Tungebaand skaaret hun var.

Ja, naar man betragter en Gang som en Skat, hvad nu man foragter og finder for plat, da havde jeg Skammen, som Broge har nu, hvis ikke Goldammen jeg her kom i Hu og med en Kærminde min S p r o g m e s t e r i n d e saa takkede i hendes Grav.

Grundtvig har nævnt to andre Mennesker i Udby, der i hans Barneaar fik en Slags Indflydelse paa ham, ved at de bidrog til at vække hans historiske Sans. Dem har han ikke takket; thi det var ligesom mere tilfældigt, de fik noget at betyde for ham ; det var Degnen og Skolemesteren. Disse to Embeder var den Gang i Reglen adskilte, idet Degnen var en gejstlig Person, tit en Student, der ikke var naaet frem til sin Embedseksamen, og Skolemesteren meget tit en forhenværende T jener paa Herregaarden, der var bleven stivbenet, eller en Kusk, der var bleven upaalidelig. Degnen skulde blandt andet prædike i Præstens Fraværelse; men da dette ofte mislykkedes, fik man Ordsproget; »Det skilles ad ligesom Degnens Prædiken.« Til Præsten sagde man den­ gang »Hr.« og Fornavnet, Degnen kaldtes »Mossjø«, Skole­ mesteren kom ikke i Betragtning. Degnen i Udby kom gerne Lørdag Aften over i Præste- gaarden for at læse »Berlingske Tidende«; og saa skete det