NFSGrundtvig_1923

196

fessorerne H e r s l e b og S t e n e r s e n , men ogsaa ved de ikke faa Venner, hans kirkelige Anskuelse fandt i Norge; især ved dens fromme og lærde Talsmand W. A. W e x e 1s. — Til Sverige var han vel ikke knyttet med saa mange Baand; dog sluttede Professor Dr. B e r g q v i s t i Lund, Kirkehistori­ keren T h o m æ u s i Kristianstad og Provst A h n f e 11 i Far­ hult sig til hans kirkelige Anskuelse, og mellem ham og G e i j e r udveksledes venlige Hilsener, ligesom Grundtvig sat­ te stor Pris paa Biskop T h o m a n d e r (»Han veed, hvor Lyset skal staa!« udbrød Grundtvig, da Thomander flyttede et af Alterlysene i Frue Kirke, hvor han prædikede under Kirke­ mødet 1857). Domprovst W i e s e l g r e n udtalte efter et Be­ søg hos Grundtvig, at han aldrig havde truffet nogen større »Skjald i Konversation«. F r e d e r i k a B r e m e r taler om ham som den, der med Aandens Ild, med Sprogets Magt forrest blandt Danmarks Profeter og Skjalde kaster flammende Blik snart over Troslivets Dybder, snart over Fortidens Myter, dem han fortolker i Filosofemer og Digte, og snart over den unge Skandinavismes Morgenrøde, over Broderfolkenes For­ bund. Dr. O. P. S t u r z e n b e c k e r fandt 1846, at »Grundt­ vig er en usædvanlig energisk Natur og en i mange Henseen­ der mærkelig, om end af højst modstridende Elementer sam­ mensat Personlighed, yderst konservativ i Politik og Teologi, men som Patriot en af de første, der dybere har anet og kla­ rere forudset hele den skandinaviske Rørelse, der nu med saa mægtig Styrke arbejder sig frem gennem de nordiske Folks yngre Slægtled, og hvis storartede Fremtoninger den Dag i Dag er hans, den ærværdige, hvidhaarede Gubbes reneste Glæde og Stolthed. Han er en Mand med en utrolig Lær­ dom, som formelig bivuakerer mellem sine Bøger og Perga­ menter. Naar han optræder som Taler, og det sker ikke sjælden, er det med en Værdighed som en Fortidens Skjald eller Lagmand, og hans Ord, snart af poetisk Flugt, snart af en aldeles ejendommelig Humor, hans mange slaaende Citater af Sagaer og Krøniker, hele hans udtryksfulde Fore­ drag og Gestikulation, alt dette har noget, der henriver hans Tilhørerkreds.« At Grundtvig glædede sig ved den levende Tankeudveks- ling og Vekselvirkning i det hele, der fra Fyrrerne begyndte mellem Nordens Folk, og at han, saa vidt muligt, tog levende Del deri, følger af sig selv. Derfor skrev ogsaa Dronningen den 4. Juli 1845, lige