NFSGrundtvig_1923

240

F olkehøjskolelæ rere, »som m ed Opofrelse og B egejstring har kunnet udsende Bondegutter med Sæd hver til sin Bygd«. Hvad Grundtvig har gjort for at forene Nordens Stammer, er større, end hvad der er gjort af nogen før ham ; thi han har forenet dem om een Opgave. — Og end elig talte H. S v e j s t r u p stem n ingsfu ld t og betagende, m ens Solen dalede, om Grundtvigs Død som en smuk Soln ed gang efter en rig Dag. A ldrig har v ist Ordene »Han sov hen, som Sol i H øst gaar ned« lydt, som de lød ved den Lejlighed. Svejstrup sluttede med at bekende Troen og bede Fadervor. A f de Sange, der blev sungne ved Jordefærden foruden Grundtvigs egne, maa fremhæves H o s t r u p s : »Kimer, I Klokker, nu sluktes en Sol over Mulde, længe den kæmped mod Mørket med Straalerne fulde, sildig den sank, stor i sin Nedgang og blank. Æ ren er Guds i det høje. Kimer, I Klokker, dog ikke til Suk for den døde, Aftenens Guld over Graven vil Morgenens møde kimer til Dag! Lyset har vundet sig Sag. Æren er Guds i det høje. Dagen, den signede, som han har prist, mens det skumred, lyse nu over hans Støv, naar det længe har slumret, fatte hans Værk, vokse sig solklar og stærk! Æ ren er Guds i det høje. Kimer, I Klokker, om Herren, som skænked ham Kraften, kimer om Guldet fra Himlen, som gyldne hans Aften. Kimer for Jord. Sejer og Fred i Guds Ord! Æ ren er Guds i det høje!« Ved det k irkelige V ennem øde Dagen efter b lev bl. a. sunget B j ø r n s o n s Sang, hvori det hedder: »Ligesom Vølven i Nordfolkets Gry steg over Sagnenes Vande,

talte om alt under Hav, over Sky, dukked som synkende Lande, — Talen tilbage, evindelig ny,, skulde stande; — Saadan i Nordfolkets Nytid han staar — under nys dukked hans Pande, — Synerne efter som Solskyer gaar over de havslagne Lande; — N o r d f o l k e t s U d s i g t i t u s i n d e A a r S k a l d e r a n d e . ----------------- «