NFSGrundtvig_1923

23 Den ugifte Præst færdedes meget blandt sine Sognefolk, og Plejesønnerne har tit været med, saa Grundtvig blev i disse Drengeaar meget fortrolig med den jyske Almue og dens Levevis. Foruden den aarlige Rejse, han i de 6 Aar gjorde til sit Hjem, og hvor Feid mere end een Gang ledsagede ham, gjorde han med denne en Del Rejser i Jylland: til Salling, hvor Feids Broder var Præst (i Jebjerg), og hvor Rasmus Stjernholm havde hjemme (i Roslev); til Vonsild og til Raa- rup, hvor Feid havde Præstevenner og Trosfæller. Saadanne Rejser, mente Grundtvig, er særlig at anbefale for Drenge i den Alder, da de paa en sund Maade udvikler Blikket. »Jeg ønsker,« siger han, »alle Drenge i Opvæksten saadanne Rejser baade til Lands og til Vands, som det bedste Hjælpemiddel til den Universalisme i H jemmet og Modersmaalet, der er alt, hvad man i den Alder efter min Anskuelse skulde enten kræve af dem eller ønske hos dem.« Den Undervisning, Præsten gav ham, synes at have været god og forsvarlig, om end den, hvad Grundtvig siger, var gammeldags. Og der var ogsaa hos Præsten gammel­ dags Gudsfrygt; han holdt Husandagt i sit Hjem med Dren­ gene og sine Husfolk, og de gamle Salmer kunde endnu tiltale Plejesønnen saaledes, at han mange Aar efter — som han siger — i stille Timer kunde høre dem hviske til Hjertet, som Engle hilser fra Barnedage og hviske aldrig forgæves: »Nu velan, vær frisk til Mode«. Dette havde stor Betydning for Grundtvig, der sikkert vilde have haft langt sværere ved at komme tilbage til Barnetro og Barnesind, hvis han 9 Aar gammel var kommen i et Hjem og en Skole, hvor man var fremmed for levende Kristendom, end han nu fik, efter at han i seks Aar var bleven undervist af den fromme Præst i hans Hjem. Der var et smukt og godt Forhold imellem dem. Feid bestemte i sit Testamente, at Grundtvig og hans Broder skulde arve, hvad han efterlod sig, men Feids Søster nyde Renten af Kapitalen, saa længe hun levede. Arven svandt imidlertid mellem Skifterettens Hænder ind til 12 Rigsdaler, 4 Mark og 9 Skilling; men Bestemmelsen viser jo dog Feids Sindelag overfor Grundtvig og Familien i Udby. Grundtvig har paa sin Side i det store Digt »Udby Have« udtalt sig om Feid saaledes: